Barndomsminder 11 – Slægtstavle

Slægtstavle

Blade af Fugleholmsgården og dens beboeres historie.

Som den nordvestligste gård i Hejninge sogn, halvanden km fra Hejninge by, og med markerne grænsende op til Tude å, ligger ”Fugleholmsgården”, mit hjem og min slægts hjem gennem mere end 260 år, og det er om den gård og dens beboere siden 1706, der i det følgende skal berettes.
I Antvorskov rytterdistrikts jordebogsregnskab for 16. Marts 1706 berettes, at: Hans Clausen, formedelst alderdom afstandne gård, er Niels Hansen, landdragon, forundt. Hartkorn 7 tdr. 3 skp. I fæste skal svares 8 rdl.
Da Niels Hansen hverken var søn eller svigersøn af Hans Clausen, må han anses for at være den første, der fik gården i brug, af den slægt, der siden har drevet og fremdeles driver gården.
Ved ekstraskattemandtallene ses det, at Niels Hansen i 1710 har en karl og en pige. Karlen får 6 rdl. I løn for et halv år, og pigen 4 rdl. I 1711 har han samme folkehold, og nu får karlen 4 rdl. For et halvt år, og pigen 2 rdl. For samme tidsrum.
Det antvorskovske rytterdistrikts hovedkrigs- og portionsjordebog meddeler i 1719, at Hejninge by bestod af 18 gårde. Desuden fandtes 5 huse, samt 7 rytterhuse, som bønderne selv havde bygget.
Om forholdene ved den her anførte gård, findes følgende indført i jordebogen.

Gård nr.15 Niels Hansen:
Hartkorn efter den ny matr.9 tdr. 4 skp. 2 fdk.
Bygning: 5o fag hus, som er brøstfældig for 6 rdl.
Besætning: 8 bæster, 4 køer, 4 ungnød og 10 får.
Udsæd: 6 tdr. rug, 9 tdr. byg 6 tdr. havre og ½ td. Boghvede.
Græsning til 9 heste, 4 køer og stude. Avler 10 læs godt høe og 6 læs slet høe.
Tilstand ved gården: God. Er reguleret til rytterhold og til cassen årligt at
svare 4 rdl. pr. tønde hartkorn.
38 rdl. 24 sk., samt 3 læs og 14 lispund halm, et læs halm = 24 lispund.

Om Hejninge by i almindelighed hedder det:
Til denne bye er der særdeles gode kornmarker, som sjældent hviler, havre og god engbund, ligeledes tilstrækkelig tørveskær til mange år. Græsning har de og til fornødenhed af deres fælled, men som byen falder på heden, mangler den gærdselhugst.

Det oplyses, at Hejninge sognemænd ikke svarer tiende til kirken, men svarer i stedet for en afgift på 2½ mark pr. tønde hartkorn, i alt 61 rdl. 51 sk.

Præstens anneksgård er tiendefri.

Niels Hansens første kone hed Karen, og han havde med hende følgende børn:
Niels Nielsen f. 1717
Jens Nielsen f. 1719
Margrethe Nielsdatter f. 1726.
Peter Nielsen, hvis dåb ikke er indført i kirkebogen.

Niels Hansens anden kone hed Sidsel Christensdatter. Hvornår hans første kone er død, kan ikke afgøres med sikkerhed, men det er i hvert fald sket efter 1736, da hun det år er nævnt ved en barnedåb i Hejninge kirkebog. Niels Hansen må jo på det tidspunkt have været godt oppe i årene, men har altså alligevel giftet sig igen. Forklaringen skal vel søges deri, at det var vanskeligt at undvære en kone på gården.

Niels Hansen døde i 1740. Han er begravet på Hejninge kirkegård i december samme år. Hans enke havde derefter fæstet et års tid, til hun overdrog det til Niels Hansens søn, Niels. Dette skete i 1741 eller 1742. Jordebogsregnskabet fortæller herom:

Niels Nielsen begir den gård nr. 15 i Hejninge, af hartkorn 9 tdr. 1 skp. 3 fdk. 1 3/16 album, som hans fader sidst beboede og fradøde, og enken, hans stedmoder, formedelst alder og skrøbelighed til hannem godvillig afstår. Bygningen er 61 fag hus i mådelig stand. Besætningen findes efter forordningen. I indfæstning skal svares 13 rdl. og 2 mark.

Det ses, at gårdens bygninger er blevet forøget med 11 fag siden 1719.

Niels Nielsen blev den 17. December 1742 viet til Johanne Jensdatter i Hejninge kirke, og der var i ægteskabet følgende børn:
Karen Nielsdatter, døbt 20. Oktober 1743
Inger Nielsdatter, døbt 25. April 1745, død samme år.
Niels Nielsen, døbt 17. Juni 1746
Magdalene Nielsdatter, født 1747
Jens Nielsen født 1751.

Niels Nielsen fik ikke lang virketid som fæster af gården. Han døde i 1755 eller 1756, og blev således kun 38-39 år gammel. Hans enke giftede sig derefter med Christen Rasmussen, der således blev fæster af gården.

Jordebogsregnskabet beretter om overdragelsen:
Christen Rasmussen, landsoldat, begier den gård nr.15, som Niels Nielsen sidst beboede og fradøde, og hvis enke han ægter. Bygningen er 62 fag i god stand. Besætningen efter forordningen. I fæste skal svares 13 rdl. 32 sk.

Christen Rasmussen havde gården til sin død i 1770.

Johanne Jensdatter stod derefter for styret en kort tid, hvorefter hun overdrog gården til hendes og Niels Nielsens yngste søn, Jens Nielsen.

Der findes herom i jordebogsregnskabet indført følgende:
Jens Nielsen, gevorpen soldat, begier gård nr. 15 af hartkorn 9 tdr. 1 skp. 3 fdk. 1 3/16 album, som stedfaderen, Christen Rasmussen, er fradød, og enken, hans moder, formedelst alderdom og skrøbelighed godvillig afstår. Bygningen 68 fag hus i god stand. Besætningen nogenlunde. I indfæstning skal svares 10 rdl.
Det ses, at gårdens bygninger nu er forøget med 6 fag hus, som må være opført i Christen Rasmussens tid.

Jeg vil her indføje, at der er grund til at tro, at tiden lige efter midten af, og op til slutningen af det attende århundrede, har været en økonomisk god tid for bønderne i Hejninge. Her på gården findes fra den tid en stor egetræskiste med fladt låg, og smukt udformet jernbeslag, samt ejernes initialer og årstallet 1757 omgivet af rosenmotiv malet i smukke farver. Fra omtrent samme tid findes her et saltmadsfad påmalet en springende hjort og årstallet 1755. Desuden nogle tallerkner i kællinghusenfajance med heste, svaner og blomstermotiver.

Af andre gamle ting, der er gået i arv gennem generationer på gården, kan nævnes: En standkiste med buet låg og årstallet 1819, en lusekælling, messinglysestager, lysesaks, fyrfad, en dåbspose med tilhørende hue, der gik på omgang i byen, og som min far blev døbt i, samt en stor hjemmevævet dug med initialer og årstallet 1848. En stor samling flinteredskaber, fundet på gårdens marker, vidner om, at her har levet mennesker langt tilbage i tiden. Gårdens marker grænser op til Tude å, og den har sikkert været sejlbar i oldtiden. På markens højeste punkt ligger en dysse, et tingsted, hvor desværre kun randstenene i den østlige side er bevaret intakt. De andre er væltede eller fjernede. Dyssen er nu fredet.

Johanne Jensdatter holdt hus for sønnen indtil han blev gift 1783. Hun døde nogle år efter. Ifølge Hejninge kirkebog er hun begravet den 30. December 1786. Hun blev 68 år gammel.

Jens Nielsen blev den 29. Juni 1783 viet til Dorthe Vilhelmsdatter i Hejninge kirke. Med hende havde han datteren Maren, som er døbt 28. Maj 1786 og datteren Johanne, døbt 20. Februar 1791, der blev gift med Jens Jensen, gmd. I Keldstrup. Dorthe Vilhelmsdatter døde i 1798, kun 48 år gammel. Hun er begravet samme år 14. Maj på Hejninge kirkegård. Jens Nielsen blev samme år i Stillinge kirke viet til Ane Larsdatter, som var datter af Lars Nielsen i Næsby. Brylluppet fandt sted 12. Oktober. I dette ægteskab er datteren Dorthe jensdatter, døbt 25. Juni 1801. I 1808 blev Jens Nielsen enkemand for anden gang, i det hans hustru, Ane Larsdatter, døde 4. Marts og blev begravet 11. Marts. Hun blev 39 år gammel.

I Jens Nielsens tid som fæster, skete der store forandringer for bønderne i Hejninge sogn:I

1774 blev Valbygård Hovedgård oprettet over den nedlagte landsby, St. Valby, af generalmajor J.F. Castenskjold. Samme år købte han bøndergårdene i Hejninge, der hidtil havde hørt under Antvorskov rytterdistrikt. Jeg har ingen steder kunnet finde noget om, hvordan bønderne reagerede på forandringen fra rytterbønder til hovbønder, men de havde heller ikke noget at skulle have sagt.

I 1781 skete så den anden store forandring for bønderne. I Hejninge sogns kirkebog findes for dette år følgende notat:

Løverdagen d. 21 april kl. et kvarter i ni om aftenen, begyndte denne store elendighed og bedrøvelse udi Hejninge, da 8 gårde og 13 huse brændte, og gmd. Hans Nielsens lille barn brændte, og blev aldrig siden fundet spor af.

Denne brand var den direkte årsag til, at udskiftningen og udflytningen af gårdene i Hejninge begyndte dette år. 11 gårde flyttede ud, mens 6 gårde + anneksgården blev liggende i byen. Samtidig med udflytningen blev gårdens jorde, der hidtil lå på 108 forskellige steder i sognet, samlet i en lod op til gården. Gårdene udflyttedes, så de kom til at ligge to og to sammen. Ingen var glade for at blive flyttet ud – det foregik ved lodtrækning – og man var bange for at bo alene.

Jens Nielsens og Ole Hansens gårde blev flyttet ud på Hejninge nordre mark, og fik navnet ”Fugleholmsgårdene”. Men Ole Hansen var ikke tilfreds, og hans gård blev, efter lodtrækning, flyttet op på Halager ås, og fik navnet ”Halagergård”, mens Jens Nielsens gård blev liggende på det sted, hvor den stadig ligger, og beholdt navnet ”Fugleholmsgården”. Der blev tillagt den 79 tdr. land.

Det gamle stuehus til Jens Nielsens gård ligger stadig i Hejninge by og bebos nu, 1967, af arbmd. Poul Andersen.

Det blev Jens Nielsens datter, Maren, der kom til at overtage slægtsgården efter faderens død. Hun blev d. 23 marts 1810 viet til Hans Nielsen Keldstrup, i Hejninge kirke.

I anledning af Hans Nielsens overtagelse af fæstet, er der i Valbygårds jordebog indført følgende:

Matr.nr.16, Fugleholmsgård, Hejninge by og sogn.
Bruger: Hans Nielsen
Hartkorn: 9 tdr. 4 skp. 3 fdk 11/4 album.
Areal: 79 tdr. 4 skp. = 73 tdr. indland og 6 tdr. 4 skp. 1 d. mose.
Fag hus: 45. Assurancesum: 1690 rdl.
Landgilde: og tiende: 2 tdr hvede 4 tdr rug 4 tdr byg 4 tdr havre.
Hoveripenge: 36 rbd. Bropenge 1 rbd.
Gammel skat: 63 rbd 7 59/16 sk.
Dato for fæstebrev: 13. August 1810. Indfæstning 400 rbd.

Når indfæstningsgebyret var så stort, skal det sikkert ses i relation til, at pengenes værdi i disse år op imod statsbankerotten forringedes stærkt, og i 1812 – 13 fik bonden, når han kørte til byen med et læs sæd, en hel sæk værdiløse pengesedler som betaling.

I Maren og Hans Nielsens ægteskab kom følgende børn:
1. Kirsten Hansdatter f. d. 29. Januar 1811
2. Jens Hansen f .d. 17 juli 1812
3. Ane Catrine Hansdatter f. d. 13 februar 1814. Død samme år.
4. Christoffer Hansen f. d. 8 januar 1816
5. Dorthe Hansdatter f. d. 1. August 1817. Død 4. August samme år.
6. Niels Hansen f. og hjemmedøbt d. 29. November 1819.
7. Ane Marie Hansdatter f. d. 10. November 1821
8. Peder Hansen f. d. 16. Juli 1825.

Hans Nielsen døde d. 28. Maj 1855, og blev begravet d. 4. Juni samme år 76 år gammel. Maren Jensdatter døde d. 6. Januar 1861, 75 år gammel.

Hans Nielsen var 1853, to år før han døde, blevet afløst som fæster af sin søn, Niels Hansen, som d. 13. December 1848 blev viet til sin kusine, Dorthe Jensdatter, i Hejninge kirke. Dorthe Jensdatter, der var født d. 27. Oktober 1822, var datter af gdm. Jens Jensen og hustru, Johanne Jensdatter i Keldstrup, hun var opkaldt efter sin mormoder, Dorthe Vilhelmsdatter, og hendes moster bar samme navn.

Som kuriosum kan nævnes, at Niels Hansen og to af hans brødre, Jens og Peder, var gift med tre søstre, Dorthe, Maren og Johanne.
Niels Hansen og Dorthe Jensdatter fik følgende børn:

1. Johanne Ane Marie Nielsen f. d. 5. Maj 1849, viet d. 11. Marts 1872 til gdm. I Kelstrup, Ole Christensen. De fik 6 børn.
2. Dorthe Kirstine Nielsen f. d. 3. Juni 1852. Da hun var 2 år, fik hun kighoste. Hun mistede sin forstand og døde som syttenårig.
3. Jens Peder Nielsen f. d. 1. Marts 1854 ( om børn senere)
4. Maren Nielsen f. d. 4 maj 1859, viet d. 30. April 1880 til gdm. Lars Jensen Kelstrup, de fik 14 børn.
5. Ane Sofie Nielsen, f. d. 1. November 1862. Hun rejste som ung til København og blev gift med arbm. Niels Jensen. De fik tre børn.

Niels Hansen blev den første selvejer af gården, idet han i 1853 købte den til ejendom af godsejer Jørgen Beck, Valbygård, for en pris af 9.000 rbd. Men da Niels Hansen ikke kunne magte det hele økonomisk, solgte han i 1854 20 tdr. land ager, eng og mose til Ditløv Nielse, der byggede ”Lille Fugleholm” på arealet. Desuden solgte han samme år 8 tdr. land langs det sydlige skel med kilden og dyssen, samt 1 tdr. land mose, til sin broder Peder Hansen, der byggede på det.

Denne ejendom købte Niels Hansens søn, Jens Peder Nielsen i året 1891, mens han var forpagter hos sin fader. Da han i året 1897 overtog Fugleholmsgården til ejendom, rev han bygningerne til den lille ejendom ned, og lagde jorden til hovedparcellen. Jeg kan huske, at jeg som ganske lille, har set grundstenene stablet op på hustomten.

Efter at bønderne var blevet selvejere, fik de lidt mere interesse for at plante ved gårdene.

Niels Hansen og Dorthe anlagde i 1864 en forholdsvis stor have med mange frugttræer. Min far kunne huske det. Træerne stod der alle i min barndom. Nu er de væk på nær to af de mest hårdføre, som Eva og Søren prøver at bevare ved beskæring. Et mægtigt pæretræ, som var gået ud i toppen, gav i 1942 et godt tilskud til den knappe brændselsrationering under krigen. Her findes også endnu en stor boxbombusk fra 1864. Den har børnene haft megen glæde af at lege i.

Jeg kan huske, at hele gården med have, stakhave, vanding og møddingsted, var omgivet af store piletræer. De sidste faldt for få år siden. Den lille ”skov” af elm, birk, el, ahorn og kastanje, der nu findes ved gården, er plantet i 1928 og 31.

Da mine forældre i 1912 havde bygget nyt stuehus, blev blomster- og frugthaven udvidet betydeligt, og gennem årene har Hertha og jeg plantet nye træer i stedet for dem, der faldt. Men haven på Fugleholm er anlagt på en tid, hvor konen på gården havde to piger til hjælp, og trods rationalisering, er den nu en for stor byrde for en enlig husmoder.

Niels Hansen døde d. 20. Marts 1902, og hans hustru, Dorthe, døde d. 23. September 1903. De er begge begravet på Hejninge kirkegård, henholdsvis d. 26. Marts 1902 og d. 30. September 1903.

Dengang var det skik og brug, at familie, venner og naboer samledes på gårdene for at følge den afdøde til graven, og de fik så en bedre frokost. Jeg husker endnu de mange mennesker til gildet, og det lange vogntog, der drog ud af gården efter bedstemors kiste. Min kusine, Ellen Jensen, har senere fortalt mig, at de mange børnebørn, der var med til begravelsen, råbte hurra, da vognene rullede ud af gården, de syntes det var en vældig fest. Den dag fyldte jeg 5 år.

Efter at Niels Hansens søn, Jens Peder Nielsen, havde haft gården i forpagtning en halv snes år, købte han den af sin far d. 10. Juli 1897. Der var da godt 48 td. Land til gården. Købesummen var 20,000 kr. for jord og bygninger, og 5.000 kr. for besætning, redskaber og inventar, i alt 25,000 kr., der betales således:

Køberen overtager ejendommens prioriteter, nemlig:
Til statskassen såkaldt halv købesum 376,00 kr.
Til overformynderiet 14.000,00 kr.
Obligationer på 1.000 kr. til hver af købers svogre 3.000,00 kr.
Hvilke obligationer er uopsigelige sålænge sælgeren
eller hans hustru lever.

For restkøbesummen 7.524,00 kr.
skal sælgeren være fyldestgjort ved at køberen svarer sine forældre en årlig aftægt så længe de lever.
Der oprettedes så, samtidig med gårdhandlen, en aftægtskontrakt mellem Jens Peder Nielsen og Niels Hansen, og da jeg syntes den er meget interessant, gengiver jeg den her.

Aftægtskontrakt,
hvorved undertegnede landmand Jens Peder Nielsen af Hejninge, der ifølge skøde af dags dato, er ejer af gården matr. Nr. 16 a af Hejninge by og sogn, forpligter herved mig og enhver følgende ejer af bemeldte gård med tilliggende, til at yde følgende aftægt til mine forældre, gmd. Niels Hansen og nulevende hustru, Dorthe Jensdatter, så længe de lever.

1.
Fri bolig i egen lejlighed på gården, bestående af 2 stuer, køkken og spisekammer, der, hvis de ikke allerede forefindes, bliver at indrette så snart de forlange det.

2.
Årlig en favn bøgebrænde og 4 læs tørv, der leveres hjemkørt, såvel flækket og ihusbragt i eget brændselsrum med lås for.

3.
Fri læge og medicin i sygdomstilfælde.

4.
Fornøden og omhyggelig pleje i sygdomstilfælde.

5.
Fri disposition over gårdens bedste køretøj med en forsvarlig kusk 4 gange årlig til ture af indtil 3 mils afstand fra hjemmet, og

6.
enten fuldstændig fri og god, sund og forsvarlig kost sammen med gårdens ejer, eller deristedet for:
a. et årligt pengevederlag af 400,00 kr. og
b. en kande sød mælk hver anden dag og 5 æg om ugen, hvilken af delene aftægtsfolkene måtte forlange.
Ifald aftægtsfolkene forlange penge i stedet for kosten hos ejeren af gården, bestemmes det, at pengene udbetales aftægtsfolkene med 100,00 kr. forud for hvert kvartal fra den tid, Jens Peder Nielsen ikke længere koster sine forældre, og at mælken og æggene fra samme tid leveres aftægtsfolkene in natura.
Når en af aftægtsfolkene ved døden afgår, bliver det kontante vederlag for kosten nedsat til 300.00 kr., eller 500.00 kr. hvert kvartal, hvorimod de andre ydelser forbliver uforandrede.

7.
Nuværende ejere af gården, Niels Hansen og hustru, er berettiget til af hvad der findes på gården, at udtage til brug og benyttelse i deres levetid, fornødne sengeklæder, linned og dækketøj og bohave af alle slags, hvilke genstande imidlertid ved aftægtsfolkenes død tilfalde gårdens ejer, imod at denne bekoster aftægtsfolkenes anstændige og hæderlige begravelse efter egnens skik og brug. Hvad kroplinned og gangklæder, der ved aftægtsfolkenes død måtte forefindes, deles lige mellem alle arvinger.

8.
Måtte aftægtsfolkene tidligere eller senere finde anledning til at flytte andetsteds hen og tage ophold, da ere de hertil berettigede, og gårdens ejer bliver da fra dette tidspunkt fritaget for, at svare samtlige foran betingede ydelser, men i stedet pligtig at betale aftægtsfolkene i alt 500.00 kr. årlig, så længe de begge lever, og 400.00 kr. årligt, når den ene lever, hvilket pengevederlag betales forud med en fjerdedel hvert kvartal, portofrit på aftægtsfolkenes bolig, og aftægtsfolkene er berettigede til at medtage alt deres bohave, sengeklæder og linned m.v., der herefter ikke tilfalde gårdens ejer, men han er da også fritaget for at bekoste begravelserne. Ere aftægtsfolkene en gang flyttet fra gården, ere de uberettigede til senere at flytte tilbage.

9.
Skulle der nogensinde opstå tvistigheder om denne kontrakts forståelse i et eller andet, da afgøres sådan tvistighed på den måde, at aftægtsfolkene vælger en voldgiftsmand, og aftægtsyderen en voldgiftsmand, og med disse mænds bestemmelse må begge parter lade sig nøje, forudsat mændene er enige, men ere de ikke det, da vælger disse en trediemand efter overenskomst eller ved lodtrækning, og den mening han tiltræder, skal da være gældende parterne i mellem uden andre formaliteter.
10.
Til sikkerhed for de aftægtsyderen påhvilende forpligtelser, giver jeg, Jens Peder Nielsen, herved aftægtsfolkene, Niels Hansen og nuværende hustru, Dorthe f. Jensdatter, prioritet og panterettigheder i den mig ifølge skøde af dags dato tilhørende gård, matr. Nr. 16 a af Hejninge by og sogn, af hartkorn 6 tdr. 0 skp. 0 fdk. 5/4 album, i gårdens bygninger, besætning og inventarium, i ejendommens avl og afgrøde, leje og anden interesse, alt næstefter forud i ejendommen stående hæftelser.

11.
Samtlige ejendommens bygninger forpligter jeg mig til stedse at holde brandsikrede til fuld værdi i en betryggende assuranceforening, og giver i tilfælde af ildebrand samme sikkerhed i branderstatningen, som i bygningerne.

12.
Nærværende kontrakts stempelpligtige værdi er beregnet efter den alternative ydelse efter pos. 8 = 500.00 kr. hvilket beløb i henhold til bestemmelserne i lov af 19 februar 1861, tager femdobbelt = 2500.00 kr. a 2/3 procent = 16 kr. 65 øre.
Dette bekræftes med min underskrift i vidners nærværelse.

Hejninge d. 12. Juli 1897
Jens Peder Nielsen.

 

Man kan vist rolig sige, at i den aftægtskontrakt er intet overladt til tilfældighederne. Men det var nødvendig, for hvis aftægten af en eller anden grund svigtede, var aftægtsfolkene prisgivet fattigvæsenet, og det var en stor ulykke. I øvrigt ved jeg, at Niels Hansen og Dorthe blev plejet kærligt af mine forældre resten af deres livs dage.

Jens Peder Nielsen blev d. 23 september 1897 viet til Maren Metine Jørgensen i Skt. Mikkels kirke i Slagelse. Da var han 44, og hun 32 år. Maren var født i Fårdrup d. 13. Oktober 1866, som datter af gdm. Peder Jørgensen og hustru, Marie. Hendes mor blev tidligt enke, men giftede sig igen, da Maren var 14 år, med Johan Rasmussen fra Høve. De solgte så gården i Fårdrup, og købte ”Jonsgården” ved Slagelse.

Maren og Jens Peder Nielsen blev mine forældre. Om hvordan min mor og far blev bragt sammen, har min morbroder, Peder Jørgensen, Hyllerup, fortalt mig følgende:

Min far og min mors stedfar, Johan Rasmussen, havde været højskolekammerater på Vallekilde højskole i 1872. Da Johan Rasmussen flyttede til Slagelse, traf de hinanden igen i Landsgrav skytteforening. Far var en ivrig skytte, og blev amtsmester to gange. En aften fortalte Johan min far, at hans steddatter, Maren, var kommet hjem til “Jonsgården”, og om ikke det var noget for ham? Det syntes far, og friede gennem Johan til Maren. Maren og hendes mor var noget betænkelige, da man vidste, at de var meget gammeldags hos Niels Hansens på Fugleholm. Morbror Peder, der havde været dragon i Næstved, blev så til hest sendt til Fugleholm, for at se på forholdene, og blev vel modtaget. Han fandt forholdene acceptable, og der blev så sendt bud til far, at han var velkommen til et besøg på ”Jonsgården”. Han kom, og blev sendt op til Maren på hendes værelse. Da der var gået et par timer, blev morbror Peder sendt op for at se, hvor de blev af. Han fandt mor siddende på fars skød, og så var han klar over, at det var i orden.

Man kan ikke sige, at det blev noget lykkeligt ægteskab. Dertil var de, hver for sig, altfor selvstændige og forskelligt opdraget. Fars hjem var meget gammeldags, og far havde kun været hjemmefra, den vinter han var på højskole som attenårig. Mor var fra et grundtvigsk, frikirkeligt interesseret hjem, der levede med i tidens rørelser. Hendes mor var med til at oprette Høve frimenighed. Mor var elev på Hjørlunde højskole, og tjente senere i betydelige hjem, bl.a. to år som husjomfru hos forstander Budde på Holsteinsminde. Da hun kom hjem til ”Jonsgården, havde hun nogle år været modehandlerinde i Ringsted, som bestyrer af en modeforretning.

Trods alt holdt de sammen, og i deres tid blev der foretaget mange forbedringer på gården.

I 1897, da mor kom til gården, bestod kvægbesætningen af 8 magre køer og do kalve i en gammel stald med brostensgulv i båse og grebning. I 1898 blev der så bygget en efter tiden stor og moderne længe med lade og kostald, og besætningen blev forbedret ved indkøb af kviekalve, og kom i fars tid op på 16-18 malkekøer.

13.
I 1911 blev der bygget et halvtagshus til det bestående svinehus, så der nu kunne opfedes ca. 70 slagtesvin om året. Vi producerede også selv pattegrise. I 1912 blev der bygget et nyt, moderne stuehus til afløsning af det gamle fra 1781. For at få plads til det, blev den østre længe, lille, lav og lerklinet, revet ned, og far købte af nabogården, ”Halagergård”, et tdr. land jord, så der kunne blive en strimmel have øst for det nye stuehus.
I 1911 blev ”Halagergård” udstykket i 5 paraceller foruden hovedparacellen, så vi, der hidtil havde ligget noget isoleret, nu fik 3 meget nære naboer. Både godt og ondt. Det nye stuehus kostede 5.000 kr. I 1918 blev træladen bygget. Den kostede 3.000 kr. Hvad maskiner angik, var far gerne godt med. I 1906 fik vi selvrensende tærskeværk med firhesteomgang til afløsning af det gamle cylinderværk med halmryster og i 1908 købte far selvbinder sammen med naboen, Jørgen Rasmussen. Det hændte dog for tit, at de begge skulle bruge maskinen på samme dag, så i 1910 købte naboen den fælles maskine, og far købte en ny.
I årene op til første verdenskrig var der gode tider for landbruget, og under krigen blev priserne på landbrugsprodukterne meget høje. Men mange bønder kunne ikke døje at få så mange penge mellem hænderne. De førte et vildt liv, og da reaktionen kom efter krigen, måtte mange gå fra gårdene. Mor og far havde begge ben på jorden og var godt konsoliderede, da krigen sluttede i 1918. Det år fik vi indlagt elektrisk lys og kraft, og far betalte det kontant.
Far var meget ivrig for afholdssagen, og han tålte ikke spiritus i sit hjem. En undtagelse var de fire snapse brændevin gamle Krestian Hansen, der havde været karl og husmand på Fugleholm i 36 år, skulle have til sin mad. Far var formand for den lokale afdeling af afholdssamfundet, sålænge det bestod, medlem af sognerådet, skolekommissionen, o.m.m. Mor var medstifter af ”Slagelse og omegns husholdningsforening” og medlem af dens bestyrelse de første 10 år. I 1912 blev mor og far medlemmer af den i 1911 oprettede grundtvigske frikirke i Havrebjerg, hvor Niels Dael var præst, og hos hvem mine søskende og jeg blev konfirmeret.

14.
Forbindelsen til frimenigheden, ”Liselund” og Antvorskov højskole prægede i mange år vort hjem.
Min mor døde d. 24. Juni 1928, 63 år gammel, efter et langt sygeleje på Rigshospitalet og Lucasstiftelsen.
Far døde d. 25 april 1937 uden forudgående sygdom, 83 år gammel. De er begge begravede på familiegravstedet på Hejninge kirkegård.
Maren og Jens Peder Nielsen har følgende børn, børnebørn og børnebørns børn:

A. Hans Jørgen Fugleholm Nielsen, f. d. 30 september 1898, gift med Hertha Christensen, f. i København d. 27. Februar 1899. Viet hos sognefogden i Skelby Sogn, og i Skelby kirke af pastor Dael d. 27. Juni 1930.
Børn:

1. Kirsten Margrethe Fugleholm Nielsen, f. d. 6. Maj 1931, viet i Skt.
Mikkels kirke i Slagelse d. 7. November 1952, til Poul Anker Olen, f. i
Hyllinge d. 17 maj 1926. (P.A. død 2. september 1994)
Børn:
I. Inge Lisbet Fugleholm Olsen f. d..31.marts 1955, viet i Herlufsholm kirke 22 juni 1979 til Brian Svendsen, (senere skilt)
Børn:
Karina Fugleholm Svendsen f. d. 13. September 1980

Lisbet fik sammen med Jesper Kristensen, f. d. 26. maj 1956 en søn:
Troels Fugleholm Kristensen f. d. 14. maj 1992
II. Torben Fugleholm Olsen f. d. 28.maj 1958, viet i Herlufsholm kirke d. 5. oktober 1985 til Birthe Pedersen, f. d. 28 november 1957.
III. Børn:
IV. Morten Olsen, f. d. 22. september 1989
Mette Olsen f. d. 12. februar 1992

2. Maren Birgit Fugleholm Nielsen, f. d. 24. marts 1934, viet i Hejninge kirke d. 21. februar 1959 til Svend Karl Svendsen, f. d. 23. december 1932.
Børn:

I. Sune, f. i Menziken, Schweiz d. 21. februar 1963, viet i Frederiksberg kirke d. 21 september 1996 til Hanne Kragh Ingvartsen, f. d. 4. december 1963
Børn:
Astrid Sophie Fugleholm Svendsen f. d. 25.marts 1996
Carl Emil Fugleholm Svendsen f. d. 8. januar 1998
Sophus Fugleholm Svendsen f. d. 8. august 2001

II. Kåre, f. i Menziken, Schweiz d. 19. februar 1964, viet i Kirkeby kirke, Fyn, d. 27. maj 2000 til Kirsten Buch, f. d. 25. august 1972.
Børn:
Marcus Fugleholm Buch, f. d. 26. Oktober 2001.
Lucas Fugleholm Buch f. d.

3 Eva Kirstine Fugleholm Nielsen, f. d. 21. december 1941, viet d. 4.
marts 1966 i Skt. Mikkels kirke i Slagelse til Søren Askjær Jørgensen, f. d. 21. april 1939 i Vorslunde pr. Give.
Børn:
I. Grethe Fugleholm Jørgensen, f. d. 24. april 1970
Sammen med Henrik Berg f. d. 29. februar 1964 har de fået:
Daniel Fugleholm Berg, f. d. 6. september2002
II. Carsten Fugleholm Jørgensen, f. d. 2. august 1972.

B. Gerda Marie Fugleholm Nielsen f. d. 23. maj 1900, viet d. 13. maj
1922 i Skt Mikkels kirke i Slagelse til Hans Christiansen, f. d. 1. oktober i Holmstrup.
Børn:
1. Ove Fugleholm Christiansen, f. d. 4. Juni 1923, viet d. 11. Oktober 1958 i Skt. Mikkels kirke i Slagelse til Helvi Anneli Kalente Huovienen, f. d.
11. oktober 1943 i Vakaus i Finland
Børn:
I. Niels, f. d. 12. marts 1959 i København
II. Anne Mette f. d. 30. marts 1961 i København
III. Charlotte Karin, f. d. 26. september 1962 i Gentofte.

2. Inger Christiansen, f. d. 8. november 1924, viet d. 25. april 1955 i Skt. Mikkelskirke i Slagelse til Rasmus Due Rasmussen, f. d. 1. september 1921 i Sdr. Horslunde, Lolland.

3. Agnethe Christiansen, f. d. 22. oktober 1927, viet d. 23. februar 1951 til Harald Kock Hansen, f. d. 26. januar 1925 i Toreby på Lolland.
Børn:
Palle, f. d. 6.juli 1951.

4. Børge Christiansen f. d. 7. marts 1934.

C. Eli Dorthea Fugleholm Nielsen, f. d. 10 februar 1902, død i februar
1912, efter et langt sygeleje med gigtfeber.

D. Niels Arne Fugleholm Nielsen, f. d. 17 maj 1906, viet d. 12 april 1933 i Nødager kirke, til Elna Steen, f. d. 26. December 1905.
Børn:
1 Ejvind Fugleholm Nielsen, f. d. 23. Juli 1933, viet i Roskilde domkirke d. 4. September 1954, til Hanna Ludovika Marie Christiansen, f. d. 3. Marts 1935 i Roskilde.
Børn:
I. Helmuth, f. d. 6.juni 1955.
II. Henrik, f. d. 29 januar 1962.

2. Jørn Bent Fugleholm Nielsen, f. d. 23. november 1935, viet i
Ansgarkirken i Hedehusende d. 22. april 1956 til Kirsten Nielsen, f. d. 8. juli 1938 i Thise på Mors.
Børn:
I. Pia, f. d. 18. september 1956 i Hedehusene.
II. Ulla, f. d. 4. oktober 1957 i Roskilde.
III. Helle, f. d. 6. oktober 1960 i Roskilde.
IV. Jens, f. d. 26. april 1963 i Roskilde.

 

38-dåbspose1
Min farfar Jens Peder Nielsen er som den sidste døbt i denne dåbspose i 1854.

Den 1. Juli 1928 fik jeg Fugleholmsgården i forpagtning af min far, og d. 27. juni 1930 blev jeg gift med Hertha Christensen fra Kagstrup, der havde været min husbestyrerinde fra november 1929.

Hertha var født d. 27. Februar 1899 i København, hvor hendes forældre, Karen og Valdemar Christensen, havde en viktualieforretning, men da hun var to år, overtog hendes forældre hendes fars fødegård i Kagstrup, Skelby sogn, og der voksede hun op, og tog del i alt arbejde ude og inde. I sommeren 1917 var hun elev på Haslev højskole, og vinteren 1918-19 lærte hun husholdning på K.F.U.M.s soldaterhjem i Næstved. Sommeren 1924 havde hun plads hos Oline og Søren Olsen, Dåstrup avlscenter, og derefter plads som husbestyrerinde, bl.a. i 2½ år hos brødrene Klarskov, Gevninge mølle. Hun var således godt uddannet, da hun kom her 1929.

Min uddannelse fik jeg, foruden i mit hjem, hos gdr. H.O. Due Hjæmbæk i 1914, hos gdr. P. Sørensen, Kertinge, Fyn i 1917 og hos gdr. Kr. Nissen, Branderup, Sønderjylland, 1922-23. I vinteren 1916-17 var jeg elev på Ryslinge højskole, og vinteren 1924-25 på Sydsjællands Landbrugsskole. Desuden var jeg vinteren 1926 på et 14 dages kursus på Teknologisk Institut i København. I 1919-20 var jeg soldat i 14 måneder med korporalsuddannelse.

Årene 1928 og 1929 var økonomisk ret gode, men så satte landbrugskrisen ind først i trediverne, og det var strenge år at komme igennem. En ko kostede 50 kr. en slagtegris 35 kr. o.s.v. Nu bagefter forstår vi ikke, hvordan vi kom igennem. Vi havde ingen økonomiske reserver, og som forpagtere kunne vi ikke låne – heldigvis. Det der reddede os var vistnok vort relativt store hønsehold, og der gjorde Hertha et meget stort arbejde. Vi fik lige så mange æggepenge af hønsene hver uge, som vi fik mælkepenge af kørene hver måned – og med meget mindre udgifter.

I 1936, efter 8 års forpagtning, købte vi gården til ejendom af min far på følgende betingelser:

Værdien af jord og bygninger blev sat til 54.000 kr. og for besætning, maskiner og inventar til 15.000 kr. Købesummen blev sat til 60.000 kr. der berigtiges på følgende måde:
Køberen overtager de i ejendommen indestående prioriteter:
Til overformynderiet 14.100 kr.
Til bondestandens sparekasse 10.494 kr.
Ejerpantebrev 11.800 kr.
Pantebrev til køberens søster 3.000 kr.
Pantebrev til køberens broder 3.000 kr.
Restkøbesum 17.606 kr.
Udgør den køberen tilkommende arv, for hvis modtagelse køberen herved kvitterer.

Årene op mod og under anden verdenskrig gav bedre priser på landbrugets produkter, og vi havde nogle gode år her. Men hele maskinparken trængte til fornyelse, og alle maskiner, tærskeværk, selvbinder, såmaskine, slåmaskine, hesterive, kværn o.a., blev fornyet i årene 1938-45, hvor vi også fik malkemaskine, og hertil medgik hvad der blev tilovers i disse år.

I årene under krigen tilbagekøbte jeg de moseparceller, der i sin tid var skilt fra gården til ”Lille Fugleholm”, og til Niels Hansens broder, Jens Hansen. Sidstnævnte lod var der bygget et hus på, men det fik vi lov at rive det ned i 1947. Desuden købte jeg 2½ tdr. land fra matr. Nr. 15, der grænser op til vores mose. Under begge verdenskrige kunne vi i mosen skære al den tørv vi havde brug for til brændsel, hvilket var af stor værdi under den strenge brændsels-rationering. Nu er der ikke mere tørv, men et smukt landskab, og det hele er indhegnet.

Da jeg var ca. 25 år, blev jeg ramt af en snigende rygmarvssygdom, der ganske langsomt i løbet af 25 år, gjorde mig uarbejdsdygtig. Indtil 1954 mærkedes det ikke så meget, at jeg ikke kunne tage effektivt del i arbejdet. Der var arbejdskraft nok og til en rimelig pris, og vi har haft mange dygtige medhjælpere, som regel 2 karle og en fodermester, samt en pige. Men i 1954 gik prisudviklingen på landbrugets produkter i stå, men lønninger og andre udgifter blev ved med at stige.

Det blev også vanskeligere at få arbejdskraft, og det ene med det andet gjorde en mekanisering nødvendig. I 1957 solgte vi hestene og købte traktor med redskaber. I 1959 solgte vi så kvægbesætningen, og i 1960 købte vi mejetærsker sammen med vor nabo, Wilhelm Hansen, så nu kunne en mand gøre arbejdet på gården.

Den 3. Marts 1966 blev vores yngste datter, Eva i Skt. Mikkels kirke i Slagelse viet til Søren Askjær Jørgensen, der havde været vor gode medhjælp i fire år, og den 1. Juli samme år overtog de Fugleholmsgården i forpagtning.

Det er under meget usikre økonomiske vilkår for landbruget, Eva og Søren går i gang med at drive den gamle slægtsgård, og der er meget at rette op.

Vi ønsker dem lykke til.

Den 15. Februar 1966 flyttede Hertha og jeg over i et dejligt, nyt hus med alle moderne bekvemmeligheder, som Søren har bygget til os på det gamle stuehusgrund. Vi befinder os godt her, og vi har en daglig glæde af at følge med i, hvad der foregår på vor gamle gård.
”Havehuset” Fugleholmsgård 1967.

Jørgen Fugleholm.