Kategoriarkiv: Naturen i Hejninge

Alt om den skønne natur i Hejninge Sogn

Rørdrum i mosen

Det er omkring 10 år siden, at der sidst har været en Rørdrum på besøg i Hejninge Mose, men her i slutningen af marts 2016, høres hannens helt utrolige “sang” igen. Den dybe sang kaldes pauken, og kan høres flere kilometer væk, på alle tider af døgnet.

Rørdrummen er en mellemstor hejre med et vingefang på hele 125-135 cm og den vejer 900-1200 g. Rørdrummen har været i Danmark siden oldtiden.

BEMÆRK: Lyden er så dyb, at dine højtaler skal kunne afspille dybe bastoner! Ellers hører du kun duer og andefugle 🙂

Dansk Ornitologisk Forenings om Rørdrum
Naturstyrelsen om Rørdrum

Godkendelse af Projekt Tude Ådal

Punkt nummer 8 “Godkendelse af Projekt Tude Ådal “, blev mandag den 5. oktober 2015 anbefalet på mødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Der er tale om et af det største naturgenopretnings projekter på Sjælland, til en pris på over 45 millioner kr., hvoraf staten financierer 32,8 millioner.

TudeAAdal - Projektbeskrivelse
TudeAAdal – Projektbeskrivelse 2014

“Tude Ådal projektet er både visionært og modigt. Visionært fordi det er et defineret ønske, at Tude Ådal skal være blandt de væsentligste og mest tilgængelige naturområder i Danmark.

  • At forbedre havmiljøet ved at reducere udvaskningen af kvælstof til Storebælt med 31 tons kvælstof pr. år.
  • At skabe bedre afvandingsmuligheder for landbruget ved at nedsætte oversvømmelsesfrekvensen, så der i fremtiden vil være væsentligt længere imellem de perioder, hvor markerne er oversvømmet.
  • At skabe nye levesteder for dyr og planter ved at etablere et nyt vådområde, der rummer potentialer for dyre- og planteliv. De rette indsatser skaber nye og forskellige naturtyper i området.
  • At forbedre adgangen til ådalens natur- og kulturværdier ved at bevare og udvikle natur- og kulturværdierne i ådalen så der skabes et autentisk og sammenhængende landskab, der understøtter vikingeborgens placering i ådalen og dermed vandvejen mellem Storebælt og Trelleborg”.

Læs den spændende Projektkbeskrivelse fra efteråret 2014, og Orbicons Teknisk forundersøgelse:

Tude Ådal – Projektkbeskrivelse fra efteråret 2014

Tude Ådal – Teknisk forundersøgelse

Anlægsbudget for Tude Ådal

 

Tude Ådal før og efter fra publikationen: Projektkbeskrivelse fra efteråret 2014
Tude Ådal før og efter

 

Pine Mølle og Skibsholm Havn

Følgende tekst er fra det hedengangen Vestsjællands Amt, og omhandler de spændende steder langs Tude Å-Dal.

Vårby Å og Tude Å
Tude A har oprindeligt efter sammenløbet med Vårby A ved Trelleborg delt sig i to åer. Åerne løb herefter forbi Pine Mølle og gennem Sortensvælg og ud i Vejlen. I 1866 gennemgravedes Næsby Fed, og åløbene blev reguleret, så de efter sammenløbet vest for Trelleborg fik et fælles udløb direkte til Storebaelt.

Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.
Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.

Pine Mølle
Langs Tude Å har i middelalderen ligget 7 mølleanlæg. Et afmølleanlæggene var Pine Mølle. Den nævnes første gang i skriftlige kilder i 1376.
Møllen blev aldrig nogen guldgrube og blev nedlagt i 1664, hvor den beskrives som “ganske nedbrudt og øde”.
Pine Mølle er speciel ved det enorme dæmningsanlæg, som tydeligt ses herfra mod nordvest. I 1552 får møllen betegnelsen “græsmølle”. En græsmølle lå stille om sommeren til fordel for høslæt i engene omkring åerne.
I forlængelse af dæmningen har der været to broer – Sønder Bro ved det sydlige åløb og Goldbro ved det nordlige åløb.

Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.
Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.

Middelalderdæmningen
Det dæmningsanlæg, der ses i dag, er fra middelalderen, men allerede i tidlig vikingetid var der et vadested her. Middelalderdæmningen er bygget i flere omgange og består af to parallelle nord-sydgående volde. Voldene er anlagt på et risgrenlag og er bygget af græstørv.

Om dæmningen oprindeligt er anlagt som mølledæmning, som vejdæmning eller som et fremskudt digeværn mod indtrængende saltvand er ikke fastslået med sikkerhed. Der kan muligvis være tale om en kombination af formål.

“Landevejen” mellem Korsør og Kalundborg kunne med fordel forløbe her så længe broer og sluseværk blev vedligeholdt af hensyn til mølleriet. Efter møllens nedlæggelse flyttes landevejen vestover og passerer åerne ved Sortensvælg.
Hvor længe der er broer ved åløbene er uvist. I midten af 1800-tallet ses flere gange stednavnet “feldbroerne” knyttet til passagen. På tidspunktet for reguleringen af Tude Å’s nedre løb i 1866 var der blot et vadested.

Sagn om stedet
Vandmøllerne havde ord for at være steder, hvor man levede et frygtelig ugudeligt liv med sviren og sværmen. Mange af dem var en slags smugkroer. Med Pine Mølle skulle det på et tidspunkt have taget en frygtelig ende. En dag, da mølleren sad og drak med sine svirebrødre, fik de den ugudelige tanke at gøre grin med præsten. De sendte derfor bud til præsten med besked om, at han skulle komme og være hos deres gamle bedstemor, som lå for døden. Da præsten indfandt sig, fandt han i stedet for bedstemoderen en so med hovedlin på liggende i sengen. Han forlod skyndsomst stuen, idet han forbandede deres store ugudelighed.
Så snart han var kommet udenfor møllegården, begyndte den at synke i den tidligere, nu tørlagte Møllesø. Mere præcist skulle møllegården være forsvundet i det vandhul, der ses syd for dæmningen og som kaldes for Pine Hul.

Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.
Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.

Skibsholm Havn
Ved Pine Mølle skal ifølge et kgl. brev fra 1574 have ligget en havn ved navn Skibsholm Havn. Havnen har sikkert ikke ligget lige ved Pine Mølle, idet åen ind til møllen har været vanskelig farbar. Havnen har snarere ligget ved åens udløb.

Navnet Skibsholm er ikke bevaret. Nordvest for holmen Tjokholm, som i dag er landfast, findes en rende, som har været kaldt Skudeløbet. Måske har havnen ligget heromkring. Havnen hørte til Slagelse by, men blev nedlagt p.g.a. toldsnyderi og klager fra Korsør.

Hvor lå Skibsholm Havn? Sikker på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.
Hvor lå Skibsholm Havn? Sikkert på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.

Tekst: Natur & Miljø, Vestsjællands Amt
Foto: Brian Dehli

Tude Å-Dal Trampesti

Trampestien gennem Tude Å-dal, er en del af fjernvandrevej E6 som går fra Grækenland til Finland. Stien går først over marker og langs Tude Å, derefter gennem krat og over enge, forbi Pine Mølle, for til sidst at ende ude på Bildsøvej ved Næsby Strand. Vestsjællands Amt skrev følgende om Tude Å-dalen ved Trelleborg.

TUDE Å-DALEN VED TRELLEBORG
Trelleborg – det imponerende borganlæg fra vikingetiden – er strategisk placeret, hvor Tude Å møder Vårby Å. Sammen danner de to åer et naturligt forsvar for borgen mod vest, nord og syd. Den afmærkede natursti følger Tude Å mellem Trelleborg og landevejen Kalundborg- Korsør. Stien er ca. 3,5 km lang. Nogle strækninger er markvej, andre steder går stien gennem mindre farbart terræn. Der er adgang over grøfter og gennem en rørsump via spange. Den besøgende passerer flere kreaturfolde.

Kort fra Vestsjællands Amt, hvor Trampestien gennem Tude Å-dal er markeret.
Kort fra Vestsjællands Amt, hvor Trampestien gennem Tude Å-dal er markeret.

MIDDELALDERDÆMNINGEN VED PINEHULLET
Vest for Pinehullet og Møllesø er en gammel mølledæmning. Pine Mølle bliver første gang nævnt i 1376. Her forærer Dronning Margrethe I møllen til væbneren Niels Drage. Et par hundrede år senere i 1552 nedsætter Christian III en kommission, der skal løse problemer med vandføringen i åen. Den kommer frem til, at møllen kun må stemme vandet op mellem 8.september og 1.maj. I perioden fra 1580 til 1658 går 4 møllere fra møllen “i armod”, og i 1664 er møllen “ganske nedbrudt og øde”. I dag er der ingen spor efter møllen- ud over mølledæmningen.

Oprindelig bliver dæmningen anlagt som vadested over åen. De ældste materialer er fra mellem år 115 og år 325. I 1585 skal mølledæmningen repareres. Her får vi at vide, at der er en “alfar vej” på stedet. Historikere mener, det er landevejen mellem Kalundborg og Korsør, der tales om.

FREDNING
Tude Å-dal, vest for Trelleborg til åens udmunding i Musholm Bugt, blev fredet i 1992.  Det drejer sig om et område på ca.2,1 kvadratkilometer.

Tude Å-dal
Tude Å-dal

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

  • Du må gå på stien fra kl. 7.00 til solnedgang.
  • Du kan ikke bruge kørestol og klapvogn på stien.
  • Du færdes på eget ansvar.
  • Du må ikke tage hund med.
  • Du må gøre ophold mere end 150 meter fra beboelse.
  • I foldene går i sommerhalvåret kreaturer, som normalt er fredelige. Men hold afstand til køer med små kalve og til tyre.
  • Lad være med at smide affald.
Vårby Å og Trampestien løber side om side, bag Trelleborg hvor stien begynder
Vårby Å og Trampestien løber side om side, bag Trelleborg hvor stien begynder

PARKERING OG KØREVEJLEDNING
I Slagelse er der vist fra mod Trelleborg, hvor der er parkering. Herfra fører en sti over Vårby Å til naturstien. Også fra landsbyen Gammel Forlev (se kortet) fører en sti til Vårby Å.

Nær Næstby Strand, hvor turen ender eller starter
Nær Næstby Strand, hvor turen ender eller starter

Naturstiens andet endepunkt er lige syd for Næsby strand ved landevejen Kalundborg-Korsør. Her er der anlagt en lille parkeringsplads til naturstiens gæster.

Tekst: Susanne Jeppesen, Vestsjællands Amt.
Foto: Brian Dehli

MoseNyt marts 2015

Status for Natur- og Miljøprojekt Hejninge mose 2014 fra Slagelse Kommune.

Projektet er gennemført efter dialog med lokale lodsejere og jægere i udvalgte områder. Dialogen har været og er særdeles positiv. Rydning og afgræsning har ændret naturområdet radikalt, så området igen fremstår med velafgræssede enge. Efter yderligere 2-3 græsningssæsoner forventes konverteringen fra tilgroet natur til lysåben natur at være stabiliseret.

Nye åbne arealer
Nye åbne arealer

Der er ryddet tagrør og pilekrat på cirka 23 ha. Arealerne er efterfølgende hegnet med kreaturhegn, der er etableret flere nye strømforsyninger samt 2 nye kreaturbroer over det centrale vandløb.

En af de 2 nye kreaturbroer over Valbækrenden.
En af de 2 nye kreaturbroer over Valbækrenden.

I den sydlige del er etableret fangfold efter ønske fra kreaturholder.

Fangfold, hvori der fodres i ugen op mod at kreaturerne skal indfanges
Fangfold, hvori der fodres i ugen op mod at kreaturerne skal indfanges

Området afgræsses af to lokale dyreholdere med malkekvier hhv. Limousinekvæg fra juni 2014. I 2015 suppleres dyreholdet med 5-7 naturafgræssere af kvægracen Galloway, der er særligt egnede til
afgræsning af blødbundsarealer.

Ko afslapning med en af de nyetableret tørvegrave i baggrunden.
Ko afslapning med en af de nyetableret tørvegrave i baggrunden.

Der er retableret 3 mindre tørvegrave med henblik på at fremme af områdets bestand af padder. Desuden er der reetableret 5 større tørvegrave til fremme af områdets fugleliv. Alt er retableret inden for græsnings-områderne, så græsningsdyrene dels har uhindret adgang til vand og samtidigsørger for at holde vegetationen lav og varieret på bredderne.

En af de 5 nye tørvegrave, inden vinteren fik fyldt dem til randen.
En af de 5 nye tørvegrave, inden vinteren fik fyldt dem til randen.

Tekst: Charlotte Jørgensen, Slagelse Kommune
Foto: Brian Dehli

Langdyssen Heininge

Alle har hørt om Vikingeborgen Trelleborg, men i Hejninge Sogn findes der også en langdysse,  og dette gravkammer kan dateres helt tilbage til stenalderen år 3950 – 2801 før Kristi fødsel.

Midt på marken ligger Langdyssen Heininge, med de tydelige sten på toppen af højen.
Midt på marken ligger Langdyssen Heininge, med de tydelige sten på toppen af højen.

I 1893 beskrives den første gang som en “forstyrret Langdysse” af Nationalmuseet. Der er en østlig side bestående af 4 stående og 5 væltede randstene, og en vestlige side med 8 væltede randsten. Mod syd er der også to væltede sten, som muligvis har udgjort den sydlige ende af dysen. Randsten er normalt dækket med jord, men disse blev fundet uden så meget jorddække.

Randsten fra østlig side og den midterste sten ses i vestre side.
Randsten fra østlig side og den midterste sten ses i vestre side.

Øverst omtrent i midten, lå en stor sten. Dette formodes at være en af overliggeren, der antagelig udgjorde låget til gravkammerede – et gravkammer der blev fundet tomt. Hele anlægget måler 24 x 53 fod, svarende til 7,3 x 16,1 meter.

Langdyssen ligger bag Haldagergård tæt ved vindmøllerne. (Foto fra Google Maps – 55.408651, 11.274345)

Først efter Naturfredningslovens vedtagelse i 1937 opnår dyssen status som fredet, og dette sker formodentligt i forbindelses med Nationalmuseets besøg i 1940. Her beskriver de nemlig igen Langdyssen som 16 meter lang og 7.5 meter bred. På dette tidspunkt, har den sikkert ligget mere blotlagt for jord, da der nu beskrives 12 randsten mod øst, hvoraf 7 er væltet. Vestlig side består af 10 sten som alle var væltet, og i midten ligger stadig den store sten. Området beskrives desuden som græsklædt med enkelte Træer i Ager.

Bevoksningen stritter op og afslører langdyssen fra Hovvejen.
Bevoksningen stritter op og afslører langdyssen fra Hovvejen.

I 1984 nyrejser Skov- og Naturstyrelsen langdyssen, som herefter måler 18 x 9 meter og er 0,7 meter høj. Den har et indre gravkammer, der måler ca. 16 x 7,5 meter, hvilket stort set er de samme mål, som beskrives i 1940 og helt tilbage i 1893.

Skov- og Naturstyrelsen 10. kontor, beskriver bl.a. langdyssen sådan i 1984: “Bevokset med mindre løvtræer og græs, omgivet af gran- og buskbælte i aflangt, udyrket stykke ca. 3-5 m. udenom dyssen. Træer ca. 15 år gamle. På randstenene er anbragt kohoveder, knogler m.m. Ser ud til at børn leger på stedet. Ikke påtalt. Der er et mindre foderly under graner. Den ligger ret højt i terræn, vidt udsyn. Ca. 375 m. fra landevej.”

Langdyssen

I 2011, aflægger Roskilde Museum et periodisk tilsyn med stedet, hvor fortidsmindet bliver fundet som beskrevet.

Kilde til teksten: www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
Foto: Brian Dehli

Hundredårigt træ i Hejninge

Her får du historien om den gamle hestekastanje, der står plantet smukt i gården ved Trelleborg Friskole.

Den smukke hestekastanje ved Trelleborg Friskole januar 2015.

Ved Trelleborg Friskole i Hejninge står der et gammelt kastanjetræ. Det blev plantet lørdag den 17. april 1912, så det er nu over 100 år gammelt. Det var lærer Hans Peter Rasmussen, der plantede træet på gårdspladsen i Hejnínge Skole. Skolen var blevet bygget i 1911 efter tegning af arkitekt Strøm-Teísen. Lærer Rasmussen var lærer i 40 år i Hejninge Skole fra 1890 til 1930. Først 21 år i den gamle skole, der lå ved kirken, og resten af tiden i den ny skole.

Kastanjen og skolen i 2004
Kastanjen og skolen i 2004

Når det er muligt at sætte en nøjagtig dato for plantníngen af træet, skyldes det, at lærer Rasmussen har fortalt, at det foregik samme dag, som der var total solformørkelse i Danmark. Det er noget, som sjælden sker, og det har været en stor oplevelse for skolebørnene. I en gammel dagbog kan vi læse om formørkelsen:

 ”Aviserne havde nogen tid før bebudet noget meget sjældent paa vore Breddegrader, nemlig en total Solformørkelse. Vi havde så godt Som alle sammen anskaffet os Glasstumper. Dem havde Vi tidligt paa dagen fået røgfarvet, og nu ventede vi i Spænding paa, at det skulle ske.

Det blev en uforglemmelig Oplevelse. Det Var en straalende Solskinsdag, og ganske langsomt mørknedes det. Den stærke fuglekvidren fra de mange Træer forstummede ganske langsomt for efterhaanden at tie fuldstændigt. Den første sorte Stribe Viste sig i Kanten af Solen, og ganske langsom blev Solen dækket af Maanens Skygge, og Mørket blev totalt. Imens stirrede Vi gennem de røgfarvede Glas paa det ejendommelige Fænomen, saalænge det varede. Det blev saa, mørkt, at enkelte Stjerner tegnede sig ganske tydeligt paa Himmelen.

Efterhaanden blev Formørkelsen mindre, og Solen kom ganske langsomt til Syne igen. De første smaa Fuglepip begyndte at lade sig høre, og snart lød en tusindtallig jublende Fuglesang fra de mange Struber.”

Af Helge Christiansen 2014 og teksten har været bragt i 2Sogne, oktober 2014.
Foto: Brian Dehli

 

Kastanjen ved Trelleborg Friskole maj 2015
Kastanjen ved Trelleborg Friskole maj 2015