Tag-arkiv: Jernbanen

Englænder Jernbanebroen

Det er de færreste som opdager, at de passerer et stykke kulturhistorie på Strandvejen mellem Slagelse og Hejninge – nemlig den trebuede Englænder Jernbanebro.

Englænderbroen og dens 3 murede buer.
Englænderbroen og dens 3 murede buer.

I de danske jernbaners pionerår, i midten af forrige århundrede, havde man endnu ikke hjemlig ekspertise til det kæmpe anlægsarbejde, som det krævede at opføre jernbanestrækninger. Derfor var det store engelske entreprenører, der forestod projektering og opførelse af såvel banelegeme som bygninger.

Jernbaneforbindelsen mellem København og Roskilde var blevet indviet af Kong Christian 8. i 1847, og 5 år efter blev det engelske Fox, Henderson & Co., der blev hyret til at anlægge Roskilde – Korsørbanen.

En helt særlig bygningskategori var broerne der førte vejnettet over sporene.

Englænderbroen og Strandvejen med dens snoninger i landskabet
Englænderbroen og Strandvejen med dens snoninger i landskabet

Broen over vestbanen på Strandvejen mellem Slagelse og Hejninge blev opført i årene 1853-54, og forudsigelige som englænderne var, bygget de broen med tre runde buer, selvom der kun skulle anlægges et jerbanespor. Broen blev bygget op i gule mursten ovenpå piller af granitkvadre, og broens sider består ligeledes af granitkvadre. Et spinkelt jernrækværk afslutter foroven og den åbnede i 1856.

1800 tallets ingeniørkunst i mursten.
1800 tallets ingeniørkunst i mursten.
Rækværket før renoveringen i 2005.
Rækværket før renoveringen i 2005.

Det er ikke mange af disse broer, der har overlevet moderniseringen af trafiknettet og elektrificeringen, og denne såkaldte “Englænderbro” blev fredet i 1981. Broen er et sjældent og velbevaret bygningsværk fra industrialismens tidlige år, og den er af stor kulturhistorisk fredningsværdi ved sin illustration af den samfundsmæssige udvikling der er sket siden da. Broen tillægges betydelig ingeniør- og kulturhistorisk interesse, og indgår smukt i den landskabelige helhed.

De 3 buer solidt placeret på granitkvadre.
De 3 buer solidt placeret på granitkvadre.

Den trebuede jernbanebro på vejstrækningen Slagelse og Hejninge ligger 95,822 km fra København. Da den åbnede, varede turen mellem København og Korsør, 3 timer og 15 minutter.

Kilder:
Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991.
Korsør i 15.000 år – af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen.
kvindebjerg.dk.
Den Store Danske.
Foto: Brian Dehli

Hejninge år 1830 og 1872

I Provincial-Lexikon over Danmark 1830 står der følgende om Hejninge:

Heininge Sogn i Slagelse Herred, Sorøe Amt, ¾ Miil Vest for Slagelse, har 152 Tønder Hartkorn, 16 Gaarde og 8 Huse. Kirken er i meget smuk Stand.

Hejninge år 1808-1860.
Hejninge år 1808-1860.

 

I “Danmark” af L. Both 1872 står der:

Heininge, hvis Præst tillige er residerende Kapellan til Sankt Mikkels Sogn i Slagelse, med Byen Heininge (Hithninge) med Kirke. Sognets Areal udgjør kun 1233 Tønder Land med 152 Tønder Hartkorn. Der gaar altsaa circa 8 1/9 Tønde Land paa Tønde Hartkorn.

I den Spids, som Tudeaa danner med Vaarby Aa i Sognets sydvestlige Deel, ligge Resterne af et Jordværk, der kaldes Trælleborg, og som formodentlig har været en Skandse til Dækning mod Strandhugstmænd, som maaskee pleiede at gjøre Landgang idet nu udtørrede Tjæreby Noer.

Hejninge år 1860-1871.
Hejninge år 1860-1871.

 

I “Kongeriget Danmark” af J.P.Trap. Anden Udgave 1872 står der:

Heininge Sogn, omgivet af St. Mikkels Landsogn, Vemmelev og Stillinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, ½ Mil vest for Slagelse. Sognets sydøstlige Deel gjennemskjæres af Jernbanen. Arealet, 1240 Tønder Land og 55 Tdr. Mose, er en jævn Flade af god Beskaffenhed. I den sydvestlige Deel af Sognet fremtræder spredt et Bakkestrøg, Fortsættelse af det saakaldte Langebjerg, af gruset Beskaffenhed. Tude- og Vaarby-Aaer danne Grændsen mod Vest og tildeels mod Syd. Hartkorn 151 Tønder Ager og Eng.
I Sognet: Byen Heininge med Kirke og Skole. I alt 22 Gaarde, 6 Huse med og 6 uden Jord, hvoraf 15 Gaarde og 4 Huse udenfor Byen.

Indbyggere: 254. Agerdyrkning og Tørveskjær er Hovederhverv. Aaerne er fiskerige, men Fiskeri drives ikke som Næringsvei. Sognet hører under Antvorskov Birks Jurisdiction (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrict, 3die Valgkreds, 2den Udskrivningskreds 318de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Valbygaard.

Heininge Kirkes Skib og Chor er opført af Kampesteen og Mursteen med rundbuede Vinduer og Apsis. Senere tilføiet Taarn og Hvælvinger af Mursteen.

Trelleborg år 1860-1871
Trelleborg år 1860-1871

 

Hvor Tude-Aa og Vaarby-Aa støde sammen, ligger i den derved dannede temmelig spidse vinkel Danmarks største Voldplads fra Oldtiden, Trælleborg, endnu med høje Volde og Spor af en Grav, der har været draget mellem de to Aaløb, saaledes at Volden paa alle sider har været omgivet af Vand. Mellem Graven og Hovedvolden er Spor af en lavere Vold. Ind mod Land, hvor Indgangsporten findes, Har Volden havt sin største Høide, 15-20 Alen; der findes, efter en Indberetning fra 1870, endnu Huller, 5-6 Alen dybe, hvori menes at have været nedrammet Tømmer, som i Tidens Løb er forraadnet. Imod Vandet er Volden deels høi, opført af store Strandsteen med et Alen tykt Jordlag over, deels saa lav, at den høiner sig ubetydeligt over Grunden udenfor Volden, og her findes ligeledes Spor af 3 Aabninger eller Porte, af hvilke den ligefor Landporten kun er 5 Alen over Enggrunden og omtrent i Linie med høieste Vandstand. I Bunden af hver af Portaabningerne mod Vandet, ca. 1 Alen under det nuværende Jordsmon, er fundet og opbrudt en Brolægning, bestaaende af store, flade Kampesteen. I Beretningen gjøres derefter opmærksom paa, at Forsvaret mod Landsiden er det stærkeste og, som det synes med Grund, paastaaes derefter, at Professor T. Becker har havt Uret, naar han har meent, at Borgpladsen har været et Tilflugtssted mod Sørøvere. Det antages tværtimod, at den mægtige Borgplads snarere har været en Søkonges Sæde eller Tilflugtssted. I historiske Beretninger forekommer den ikke. Spor af Muurværk findes aldeles ikke indenfor Volden. Denne er af en aflang-rund Form og kan anslaaes til at have en Peripheri af 760 Alen og et Fladeindhold af ca. 2½ Td. Land. For at bevare dette Oldtidsminde har den nuværende Eier af Valbygaard ved Salget af Trælleborggaard Nr. 2 ved Skjødets Udstedelse gjort det til en absolut Betingelse for Fremtiden, at Voldene ikke maa pløies.

Paa Grændsen af dette Sogn og Vemmelev Sogn passerer Jernbanen Vaarby-Aa over en paa høie Buer anlagt Bro over Aaen og dens Dalstrøg.

Den høire Bredde af Vaarby-Aa ansees som en vigtig militair Stilling mod en ved Korsør landende Fjende.

Teksten er af Helge Christiansen og gengivet fra beboerbladet 2 sogne.