I Provincial-Lexikon over Danmark 1830 står der følgende om Hejninge:

Heininge Sogn i Slagelse Herred, Sorøe Amt, ¾ Miil Vest for Slagelse, har 152 Tønder Hartkorn, 16 Gaarde og 8 Huse. Kirken er i meget smuk Stand.

I “Danmark” af L. Both 1872 står der:

Heininge, hvis Præst tillige er residerende Kapellan til Sankt Mikkels Sogn i Slagelse, med Byen Heininge (Hithninge) med Kirke. Sognets Areal udgjør kun 1233 Tønder Land med 152 Tønder Hartkorn. Der gaar altsaa circa 8 1/9 Tønde Land paa Tønde Hartkorn.

I den Spids, som Tudeaa danner med Vaarby Aa i Sognets sydvestlige Deel, ligge Resterne af et Jordværk, der kaldes Trælleborg, og som formodentlig har været en Skandse til Dækning mod Strandhugstmænd, som maaskee pleiede at gjøre Landgang idet nu udtørrede Tjæreby Noer.

I “Kongeriget Danmark” af J.P.Trap. Anden Udgave 1872 står der:

Heininge Sogn, omgivet af St. Mikkels Landsogn, Vemmelev og Stillinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, ½ Mil vest for Slagelse. Sognets sydøstlige Deel gjennemskjæres af Jernbanen. Arealet, 1240 Tønder Land og 55 Tdr. Mose, er en jævn Flade af god Beskaffenhed. I den sydvestlige Deel af Sognet fremtræder spredt et Bakkestrøg, Fortsættelse af det saakaldte Langebjerg, af gruset Beskaffenhed. Tude- og Vaarby-Aaer danne Grændsen mod Vest og tildeels mod Syd. Hartkorn 151 Tønder Ager og Eng.
I Sognet: Byen Heininge med Kirke og Skole. I alt 22 Gaarde, 6 Huse med og 6 uden Jord, hvoraf 15 Gaarde og 4 Huse udenfor Byen.

Indbyggere: 254. Agerdyrkning og Tørveskjær er Hovederhverv. Aaerne er fiskerige, men Fiskeri drives ikke som Næringsvei. Sognet hører under Antvorskov Birks Jurisdiction (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrict, 3die Valgkreds, 2den Udskrivningskreds 318de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Valbygaard.

Heininge Kirkes Skib og Chor er opført af Kampesteen og Mursteen med rundbuede Vinduer og Apsis. Senere tilføiet Taarn og Hvælvinger af Mursteen.

Hvor Tude-Aa og Vaarby-Aa støde sammen, ligger i den derved dannede temmelig spidse vinkel Danmarks største Voldplads fra Oldtiden, Trælleborg, endnu med høje Volde og Spor af en Grav, der har været draget mellem de to Aaløb, saaledes at Volden paa alle sider har været omgivet af Vand. Mellem Graven og Hovedvolden er Spor af en lavere Vold. Ind mod Land, hvor Indgangsporten findes, Har Volden havt sin største Høide, 15-20 Alen; der findes, efter en Indberetning fra 1870, endnu Huller, 5-6 Alen dybe, hvori menes at have været nedrammet Tømmer, som i Tidens Løb er forraadnet. Imod Vandet er Volden deels høi, opført af store Strandsteen med et Alen tykt Jordlag over, deels saa lav, at den høiner sig ubetydeligt over Grunden udenfor Volden, og her findes ligeledes Spor af 3 Aabninger eller Porte, af hvilke den ligefor Landporten kun er 5 Alen over Enggrunden og omtrent i Linie med høieste Vandstand. I Bunden af hver af Portaabningerne mod Vandet, ca. 1 Alen under det nuværende Jordsmon, er fundet og opbrudt en Brolægning, bestaaende af store, flade Kampesteen. I Beretningen gjøres derefter opmærksom paa, at Forsvaret mod Landsiden er det stærkeste og, som det synes med Grund, paastaaes derefter, at Professor T. Becker har havt Uret, naar han har meent, at Borgpladsen har været et Tilflugtssted mod Sørøvere. Det antages tværtimod, at den mægtige Borgplads snarere har været en Søkonges Sæde eller Tilflugtssted. I historiske Beretninger forekommer den ikke. Spor af Muurværk findes aldeles ikke indenfor Volden. Denne er af en aflang-rund Form og kan anslaaes til at have en Peripheri af 760 Alen og et Fladeindhold af ca. 2½ Td. Land. For at bevare dette Oldtidsminde har den nuværende Eier af Valbygaard ved Salget af Trælleborggaard Nr. 2 ved Skjødets Udstedelse gjort det til en absolut Betingelse for Fremtiden, at Voldene ikke maa pløies.

Paa Grændsen af dette Sogn og Vemmelev Sogn passerer Jernbanen Vaarby-Aa over en paa høie Buer anlagt Bro over Aaen og dens Dalstrøg.

Den høire Bredde af Vaarby-Aa ansees som en vigtig militair Stilling mod en ved Korsør landende Fjende.

Teksten er af Helge Christiansen og gengivet fra beboerbladet 2 sogne.