Pine Mølle og Skibsholm Havn

Følgende tekst er fra det hedengangen Vestsjællands Amt, og omhandler de spændende steder langs Tude Å-Dal.

Vårby Å og Tude Å
Tude A har oprindeligt efter sammenløbet med Vårby A ved Trelleborg delt sig i to åer. Åerne løb herefter forbi Pine Mølle og gennem Sortensvælg og ud i Vejlen. I 1866 gennemgravedes Næsby Fed, og åløbene blev reguleret, så de efter sammenløbet vest for Trelleborg fik et fælles udløb direkte til Storebaelt.

Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.
Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.

Pine Mølle
Langs Tude Å har i middelalderen ligget 7 mølleanlæg. Et afmølleanlæggene var Pine Mølle. Den nævnes første gang i skriftlige kilder i 1376.
Møllen blev aldrig nogen guldgrube og blev nedlagt i 1664, hvor den beskrives som “ganske nedbrudt og øde”.
Pine Mølle er speciel ved det enorme dæmningsanlæg, som tydeligt ses herfra mod nordvest. I 1552 får møllen betegnelsen “græsmølle”. En græsmølle lå stille om sommeren til fordel for høslæt i engene omkring åerne.
I forlængelse af dæmningen har der været to broer – Sønder Bro ved det sydlige åløb og Goldbro ved det nordlige åløb.

Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.
Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.

Middelalderdæmningen
Det dæmningsanlæg, der ses i dag, er fra middelalderen, men allerede i tidlig vikingetid var der et vadested her. Middelalderdæmningen er bygget i flere omgange og består af to parallelle nord-sydgående volde. Voldene er anlagt på et risgrenlag og er bygget af græstørv.

Om dæmningen oprindeligt er anlagt som mølledæmning, som vejdæmning eller som et fremskudt digeværn mod indtrængende saltvand er ikke fastslået med sikkerhed. Der kan muligvis være tale om en kombination af formål.

“Landevejen” mellem Korsør og Kalundborg kunne med fordel forløbe her så længe broer og sluseværk blev vedligeholdt af hensyn til mølleriet. Efter møllens nedlæggelse flyttes landevejen vestover og passerer åerne ved Sortensvælg.
Hvor længe der er broer ved åløbene er uvist. I midten af 1800-tallet ses flere gange stednavnet “feldbroerne” knyttet til passagen. På tidspunktet for reguleringen af Tude Å’s nedre løb i 1866 var der blot et vadested.

Sagn om stedet
Vandmøllerne havde ord for at være steder, hvor man levede et frygtelig ugudeligt liv med sviren og sværmen. Mange af dem var en slags smugkroer. Med Pine Mølle skulle det på et tidspunkt have taget en frygtelig ende. En dag, da mølleren sad og drak med sine svirebrødre, fik de den ugudelige tanke at gøre grin med præsten. De sendte derfor bud til præsten med besked om, at han skulle komme og være hos deres gamle bedstemor, som lå for døden. Da præsten indfandt sig, fandt han i stedet for bedstemoderen en so med hovedlin på liggende i sengen. Han forlod skyndsomst stuen, idet han forbandede deres store ugudelighed.
Så snart han var kommet udenfor møllegården, begyndte den at synke i den tidligere, nu tørlagte Møllesø. Mere præcist skulle møllegården være forsvundet i det vandhul, der ses syd for dæmningen og som kaldes for Pine Hul.

Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.
Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.

Skibsholm Havn
Ved Pine Mølle skal ifølge et kgl. brev fra 1574 have ligget en havn ved navn Skibsholm Havn. Havnen har sikkert ikke ligget lige ved Pine Mølle, idet åen ind til møllen har været vanskelig farbar. Havnen har snarere ligget ved åens udløb.

Navnet Skibsholm er ikke bevaret. Nordvest for holmen Tjokholm, som i dag er landfast, findes en rende, som har været kaldt Skudeløbet. Måske har havnen ligget heromkring. Havnen hørte til Slagelse by, men blev nedlagt p.g.a. toldsnyderi og klager fra Korsør.

Hvor lå Skibsholm Havn? Sikker på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.
Hvor lå Skibsholm Havn? Sikkert på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.

Tekst: Natur & Miljø, Vestsjællands Amt
Foto: Brian Dehli