Hvert år ser vi med længsel frem til at Hejninge Mose springer ud. I 2016 blev der talt omkring 100 eksemplarer af den fredede Kødfarvet Gøgeurt, Her kan du se et udpluk af de forskellige planter som vokser i mosen og med hjælp fra vores lokale biologilærer Marianne, ved vi nu alt om det, der vokser herude.
I forbindelse med Hejninge Brugsforenings 50 års jubilæum, skrev pressen følgende i 1935.
Allerede fra Formiddagen mærkedes Feststemning ved Flagning I Byen, og der indløb en Del smukke Blomsterkurve og adskillige Telegrammer.
Om Aftenen var der Fest i Forsamlingshuset for Medlemmerne og en Del indbudte Gæster. Man samledes ved Kaffebordene, hvor formanden, Gdr.
Jørgen Rasmussen bød Velkommen, og hvor Talerne saa fulgte Slag i Slag.
Først talte Formanden, om Brugsforeningens Historie; blandt andet om, hvilken Forskel der var fra Begyndeisen og nu. I Begyndelsen rejste f. Eks. Uddeler og Formand til København og bestilte Varer, nu ringer man blot; og hvis de f. Eks. kun bestilte 2 Tønder Brændevin, maatte de selv hente dem, men var det 6 Tønder, blev de bragt til Brugsforeningen.
Nu er alt lettere. Formanden fremhævede med det samme Regnskabsførerens fine Regnskab og mindede om, at han til Sommer, kan holde 40 Aars Jubilæum som Regnskabsfører. Han sluttede med et Leve for Brugsforeningen.
Regnskabsfører, Lærer Petersen, Holmstrup, takkede talte om den Økonomiske Side.
Gdr. J. P. Nielsen, Hejninge, talte som den ældste (82 Aar) og om Brugsforeningen gennem Aarene; han var med fra Begyndelsen. Leve Uddeleren.
Lærer Larsen, Hejninge, talte for Uddeleren og Hustru, fremhævede deres Ordenssans og Uddelerens Arbejdslyst; altid er han i Virksomhed – hellere slide sig op end ruste op. Et Leve Andersen med Familie!
Gdr. Hans Hansen udbragte et Leve for Fragtkører Karl Hansen, 10 Aars Jubilæum.
Forretningsfører Eskildsen takkede for Indbydelsen og mindede bl. a. om, at da Foreningen engang gik nedad, gav den sig til at handle med Livsforlænger og Balsam, og saa gik Handelen op. Han udbragte et Leve Brugsforeningen adresseret til Formanden.
Revisor Hansen, Fakse, takkede Uddeleren og Formanden og roste Regnskabsførerens Regnskab.
Uddeler Andersen takkede for den svundne Tid.
Poul Hansen, Hejninge, takkede Bestyrelsen for Festen, Lærer Havemose talte for Ekspeditricen, Gdr Viggo Hansen, Næsby, for Marie Nieman (gammel Uddeler) og Kbmd. Poulsen, Slagelse, for Samhandelen i 33 Aar.
Efter af Gdr. Jørgensen, Hyllerup, havde talt om Traditionen i Hejninge og mindet om nogle af de gamle, talte endnu Vinhandler J. P. Axelsen, Slagelse, Repræsentant Nielsen, Korsør, Gdr. H. Bay, Næsby, Tage Hansen, fru Havemose m. fl. Saa kunde Formanden byde Velbekomme.
Imellem Talerne var sunget bl. a. en udmærket Sang, skrevet til Festen, og Aftenen sluttede med en fornøjelig Svingom.
Brugsforenings Bladet skriver om Hejninge Brugsforenings historie, i anledningen af 50-Års Jubilæum den 13. april 1935
En Gang i 1930 skrev »Brugsforenings-Bladet« om »et Foryngelsesbad« i Forbindelse med, at en af Slagelseegnens Brugsforeninger – Hejninge – havde indrettet ny Butik i ny Ejendom. Den 13. April i Aar fejrede Foreningen sit 50-Aars Jubilæum.
I Foreningens gamle Forhandlingsprotokol læses bl.a., »at der efter et forberedende Møde i Hejninge Skole den 7. April 1885 igen afholdtes et Møde den 13. April 1885, hvor Udkast til Love blev fremlagt, drøftet og derefter vedtaget i den Skikkelse, som de nu foreligger trykte.«
Til Formand valgtes Lærer A. Poulsen og til Bestyrelsesmedlemmer Gdm. P. Hansen, Gaardbestyrer L.J. Jensen og Tækkcmand Chr. Madsen. Til Revisor valgtes Bdm. Vilh. Andersen og Gdm. Jens Nielsen. Til Uddeler valgtes Væver P. Hansen.
At man begyndte under beskedne Forhold, fortæller Bestyrelsesmøderne tydeligt, idet der tages Bestemmelse om Køb af Lommetørklæder, Køb af en Pengekasse, Opsætning af en Hylde o. s. v. »al Kørsel for Foreningen besørges af Medlemmerne. De Medlemmer, der har to Par Heste eller mere, skal køre to Ture, medens de Øvrige kører een Tur«.
Men ogsaa hin Tids store Interesse for selve Brugsforenings-Ideen giver sig smukt tilkende i Hejninge. Foreningen, der havde Vanskelighed med at faa Driftskapital, idet Bondestandens Sparekasse afslog at laane den Penge, fik dog Penge. Trods Lovens Bestemmelser, at »der maatte ydes 5 pCt. Rente af Laan«, tilhød Formanden at laane foreningen 800 Kr. mod 4½ pCt. Dette Eksempel minder meget om, da afdøde Severin Jørgensen og Venner samlede 30.000 Kr. og kunne begynde Fællesforeningen F. D. B.
I 1890 forhandledes om Optagelse i den sjællandske Fællesforening, men Forslaget forkastes. I 1895 var Foreningen nær ved at opløses, men en ekstraordinær Generalforsamling vedtager dog, at man fortsætter.
I det nævnte Aar antages som Regnskabsfører Lærer Petersen, Holmstrup, der har varetaget denne Post indtil i Dag, og saaledes i Aar kan fejre sit 40-Aars Jubilæum som Regnskabsfører.
I 1904 besluttedes det at indmelde Foreningen i F. D. B., og nu begynder Foreningens jævne gode Vækst. Fra en Omsætning i 1896 paa ca. 14.330 Kroner, steg denne gennem Aarenc til 84.800 Kr. i 1934.
For Tiden beklæder Gaardejer Jørgen Rasmussen Formandspladsen, medens Alb. Andersen er Foreningens Uddeler.
I Anledning af Festdagen var Butikken lukket hele Dagen den 13. April, og tidligt begyndte Gratulanterne at komme. Kreds-repræsentant for 15. Kreds, Gdr. Lauritz Kristiansen, overbragte F. D. B.s Lykønskning, og om Aftenen samledes ca. 200 af Foreningens Medlemmer med Husstand for at fejre Dagen.
Her bød Formanden Velkommen og gav derefter en kort historisk Beretning. Regnskabsfører, Lærer Petersen, gav Oplysning om Omsætningen. Jens P. Nielsen, et af Foreningens ældste Medlemmer der forøvrigt havde skrevet en Sang til Foreningens Fest – talte om de gamle Dage.
Lærer Larsen talte for Uddeleren. Forretningsfører Eskildsen, Slagelse, takkede for godt Samarbejde, og Kredsrevisor Chr. Hansen talte for Regnskabsfører Petersen. Og derefter kom en lang Række Talere, blandt hvilke blot skal nævnes Lærer Havemose, Uddeler Andersen og Gdr. Peter Jørgensen Hyllerup.
Til Slut blev Salen ryddet til Dans.
J. E. E.
Her er hvad Brugsforenings-Bladet skrev, i forbindelse med indvielsen af Hejninge Brugsforenings nye bygning i 1930.
Paa sommerdage er der en Strøm af gaaende, cyklende og kørende ad Vejen, der i Bugtninger snor sig gennem Landskabet og gennem den gammeldags hyggelige Landsby Hejninge ved Slagelse. Maalet er et Strandbad.
Er man først passeret den gavltakkede smukke Kirke i Hejninge, ligger der paa venstre Side af Landevejen en lille uanseelig Bygening, der i snart to Menneskealdre har forsynet Omegnens Befolkning med Varer.
Alle kender Brugsforeningen. Huset er lille, Lokalerne derfor smaa og Butikken ligesaa spartansk udstyret, som det ydre lader ane.
Men nu hører baade Butik og Bygning en svunden Tid til, thi paa modsat Side af Vejen er der købt en Hjørnegrund, hvorpaa der i Sommer er opført en smuk, tidssvarende Bygning med Facade til aaben Plads og tre Veje.
Foreningen oprettedes i 1885 og naaede i 1895 en Omsætning af 16.000 Kr. Ti Aar senere – i 1905 var Omsætningen ca. 18.000 Kr., i 1925 steg Salget til ca. 64.000 Kr., og for 1930 vil det antagelig naa ca. 90.000 Kr. – trods Prisfald.
I Anledning af de nye Bygningers Indvielse afholdtes den 15. Novbr. en Festlighed i Forsamlingshuset, hvor Formanden, Gdr. Niels Jacobsen bød Velkommen til den talrige Medlemskreds Han bragte Haandværkerne en Tak for veludført Arbejde og gav derefter Ordet til Forretningsfører Eskildsen, Slagelse, der talte for Foreningens og Formanden.
Efter at Regnskabsføreren havde gjort Rede for Foreningens økonomiske Udvikling og nuværende Stilling, blev der holdt endnu en Række Taler, bI. a for Uddeler Andersen, for Bestyrelsen, for Kunderne m. fl. Lærer Fr. Knudsen, Slagelse, underholdt nu Forsamlingen med at oplæse et Par Smaahistorier, hvorefter Festen sluttede med en lille Dans.
Der er nu udarbejdet en lokalplan, som danner grundlag for opførelse af Oplevelses- & videncenter Trelleborg.
Indsigelser eller kommentarer skal være kommunen i hænde senest den 28. oktober 2016.
Læs forslaget for lokalplan 1137 – Oplevelses- & videncenter Trelleborg
Det er omkring 10 år siden, at der sidst har været en Rørdrum på besøg i Hejninge Mose, men her i slutningen af marts 2016, høres hannens helt utrolige “sang” igen. Den dybe sang kaldes pauken, og kan høres flere kilometer væk, på alle tider af døgnet.
Rørdrummen er en mellemstor hejre med et vingefang på hele 125-135 cm og den vejer 900-1200 g. Rørdrummen har været i Danmark siden oldtiden.
BEMÆRK: Lyden er så dyb, at dine højtaler skal kunne afspille dybe bastoner! Ellers hører du kun duer og andefugle 🙂
Dansk Ornitologisk Forenings om Rørdrum
Naturstyrelsen om Rørdrum
Vinderen af arkitektkonkurrencen om det nye Trelleborg oplevelsescenter er fundet.
Seneste: Projektet som vi i Hejninge sogn havde set meget frem til, faldt desværre til jorden grundet manglende finansiering.
Det blev PLH Arkitekter A/S fra København der løb med sejren, og du har fundet inspiration til bygningen fra danmarks eneste bevarede vikingeskjold, der netop blev fundet ved Trelleborg under en udgravning i 2008.
Læs om de 5 kandidater og begrundelsen for udvælgelsen her: Dommerbetaenkning-Ny-Trelleborg
Invalid Displayed Gallery
Kilde: Slagelse Kommune og PLH Arkitekter
Punkt nummer 8 “Godkendelse af Projekt Tude Ådal “, blev mandag den 5. oktober 2015 anbefalet på mødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Der er tale om et af det største naturgenopretnings projekter på Sjælland, til en pris på over 45 millioner kr., hvoraf staten financierer 32,8 millioner.
“Tude Ådal projektet er både visionært og modigt. Visionært fordi det er et defineret ønske, at Tude Ådal skal være blandt de væsentligste og mest tilgængelige naturområder i Danmark.
Læs den spændende Projektkbeskrivelse fra efteråret 2014, og Orbicons Teknisk forundersøgelse:
Tude Ådal – Projektkbeskrivelse fra efteråret 2014
Tude Ådal – Teknisk forundersøgelse
Hejninge Bylaug går hver forår en tur af Trampestien langs Tude Å-Dal. Det bliver til 12 kilometers balsam for sjælen i skøn natur, med grin, historier fra Pine Mølle og frokost ved Tude Å`s Bådeklub ved Næsby.
På hjemvejen går vi forbi den hyggelige Smedevej, der ligger ved Næsby ved Stranden.
Ud over alle indtrykkene, bliver udbyttet som regel også flere poser affald, som desværre ligger og flyder alle vegne – men det hele bliver samlet op med et stort smil.
Turen annonceres gennem vores Facebook gruppe hvor du kan : Hejninge – by og land ved Trelleborg
[Not a valid template]
Følgende tekst er fra det hedengangen Vestsjællands Amt, og omhandler de spændende steder langs Tude Å-Dal.
Vårby Å og Tude Å
Tude A har oprindeligt efter sammenløbet med Vårby A ved Trelleborg delt sig i to åer. Åerne løb herefter forbi Pine Mølle og gennem Sortensvælg og ud i Vejlen. I 1866 gennemgravedes Næsby Fed, og åløbene blev reguleret, så de efter sammenløbet vest for Trelleborg fik et fælles udløb direkte til Storebaelt.
Pine Mølle
Langs Tude Å har i middelalderen ligget 7 mølleanlæg. Et afmølleanlæggene var Pine Mølle. Den nævnes første gang i skriftlige kilder i 1376.
Møllen blev aldrig nogen guldgrube og blev nedlagt i 1664, hvor den beskrives som “ganske nedbrudt og øde”.
Pine Mølle er speciel ved det enorme dæmningsanlæg, som tydeligt ses herfra mod nordvest. I 1552 får møllen betegnelsen “græsmølle”. En græsmølle lå stille om sommeren til fordel for høslæt i engene omkring åerne.
I forlængelse af dæmningen har der været to broer – Sønder Bro ved det sydlige åløb og Goldbro ved det nordlige åløb.
Middelalderdæmningen
Det dæmningsanlæg, der ses i dag, er fra middelalderen, men allerede i tidlig vikingetid var der et vadested her. Middelalderdæmningen er bygget i flere omgange og består af to parallelle nord-sydgående volde. Voldene er anlagt på et risgrenlag og er bygget af græstørv.
Om dæmningen oprindeligt er anlagt som mølledæmning, som vejdæmning eller som et fremskudt digeværn mod indtrængende saltvand er ikke fastslået med sikkerhed. Der kan muligvis være tale om en kombination af formål.
“Landevejen” mellem Korsør og Kalundborg kunne med fordel forløbe her så længe broer og sluseværk blev vedligeholdt af hensyn til mølleriet. Efter møllens nedlæggelse flyttes landevejen vestover og passerer åerne ved Sortensvælg.
Hvor længe der er broer ved åløbene er uvist. I midten af 1800-tallet ses flere gange stednavnet “feldbroerne” knyttet til passagen. På tidspunktet for reguleringen af Tude Å’s nedre løb i 1866 var der blot et vadested.
Sagn om stedet
Vandmøllerne havde ord for at være steder, hvor man levede et frygtelig ugudeligt liv med sviren og sværmen. Mange af dem var en slags smugkroer. Med Pine Mølle skulle det på et tidspunkt have taget en frygtelig ende. En dag, da mølleren sad og drak med sine svirebrødre, fik de den ugudelige tanke at gøre grin med præsten. De sendte derfor bud til præsten med besked om, at han skulle komme og være hos deres gamle bedstemor, som lå for døden. Da præsten indfandt sig, fandt han i stedet for bedstemoderen en so med hovedlin på liggende i sengen. Han forlod skyndsomst stuen, idet han forbandede deres store ugudelighed.
Så snart han var kommet udenfor møllegården, begyndte den at synke i den tidligere, nu tørlagte Møllesø. Mere præcist skulle møllegården være forsvundet i det vandhul, der ses syd for dæmningen og som kaldes for Pine Hul.
Skibsholm Havn
Ved Pine Mølle skal ifølge et kgl. brev fra 1574 have ligget en havn ved navn Skibsholm Havn. Havnen har sikkert ikke ligget lige ved Pine Mølle, idet åen ind til møllen har været vanskelig farbar. Havnen har snarere ligget ved åens udløb.
Navnet Skibsholm er ikke bevaret. Nordvest for holmen Tjokholm, som i dag er landfast, findes en rende, som har været kaldt Skudeløbet. Måske har havnen ligget heromkring. Havnen hørte til Slagelse by, men blev nedlagt p.g.a. toldsnyderi og klager fra Korsør.
Tekst: Natur & Miljø, Vestsjællands Amt
Foto: Brian Dehli
