Tag-arkiv: Vårby Å

Pine Mølle og Skibsholm Havn

Følgende tekst er fra det hedengangen Vestsjællands Amt, og omhandler de spændende steder langs Tude Å-Dal.

Vårby Å og Tude Å
Tude A har oprindeligt efter sammenløbet med Vårby A ved Trelleborg delt sig i to åer. Åerne løb herefter forbi Pine Mølle og gennem Sortensvælg og ud i Vejlen. I 1866 gennemgravedes Næsby Fed, og åløbene blev reguleret, så de efter sammenløbet vest for Trelleborg fik et fælles udløb direkte til Storebaelt.

Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.
Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.

Pine Mølle
Langs Tude Å har i middelalderen ligget 7 mølleanlæg. Et afmølleanlæggene var Pine Mølle. Den nævnes første gang i skriftlige kilder i 1376.
Møllen blev aldrig nogen guldgrube og blev nedlagt i 1664, hvor den beskrives som “ganske nedbrudt og øde”.
Pine Mølle er speciel ved det enorme dæmningsanlæg, som tydeligt ses herfra mod nordvest. I 1552 får møllen betegnelsen “græsmølle”. En græsmølle lå stille om sommeren til fordel for høslæt i engene omkring åerne.
I forlængelse af dæmningen har der været to broer – Sønder Bro ved det sydlige åløb og Goldbro ved det nordlige åløb.

Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.
Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.

Middelalderdæmningen
Det dæmningsanlæg, der ses i dag, er fra middelalderen, men allerede i tidlig vikingetid var der et vadested her. Middelalderdæmningen er bygget i flere omgange og består af to parallelle nord-sydgående volde. Voldene er anlagt på et risgrenlag og er bygget af græstørv.

Om dæmningen oprindeligt er anlagt som mølledæmning, som vejdæmning eller som et fremskudt digeværn mod indtrængende saltvand er ikke fastslået med sikkerhed. Der kan muligvis være tale om en kombination af formål.

“Landevejen” mellem Korsør og Kalundborg kunne med fordel forløbe her så længe broer og sluseværk blev vedligeholdt af hensyn til mølleriet. Efter møllens nedlæggelse flyttes landevejen vestover og passerer åerne ved Sortensvælg.
Hvor længe der er broer ved åløbene er uvist. I midten af 1800-tallet ses flere gange stednavnet “feldbroerne” knyttet til passagen. På tidspunktet for reguleringen af Tude Å’s nedre løb i 1866 var der blot et vadested.

Sagn om stedet
Vandmøllerne havde ord for at være steder, hvor man levede et frygtelig ugudeligt liv med sviren og sværmen. Mange af dem var en slags smugkroer. Med Pine Mølle skulle det på et tidspunkt have taget en frygtelig ende. En dag, da mølleren sad og drak med sine svirebrødre, fik de den ugudelige tanke at gøre grin med præsten. De sendte derfor bud til præsten med besked om, at han skulle komme og være hos deres gamle bedstemor, som lå for døden. Da præsten indfandt sig, fandt han i stedet for bedstemoderen en so med hovedlin på liggende i sengen. Han forlod skyndsomst stuen, idet han forbandede deres store ugudelighed.
Så snart han var kommet udenfor møllegården, begyndte den at synke i den tidligere, nu tørlagte Møllesø. Mere præcist skulle møllegården være forsvundet i det vandhul, der ses syd for dæmningen og som kaldes for Pine Hul.

Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.
Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.

Skibsholm Havn
Ved Pine Mølle skal ifølge et kgl. brev fra 1574 have ligget en havn ved navn Skibsholm Havn. Havnen har sikkert ikke ligget lige ved Pine Mølle, idet åen ind til møllen har været vanskelig farbar. Havnen har snarere ligget ved åens udløb.

Navnet Skibsholm er ikke bevaret. Nordvest for holmen Tjokholm, som i dag er landfast, findes en rende, som har været kaldt Skudeløbet. Måske har havnen ligget heromkring. Havnen hørte til Slagelse by, men blev nedlagt p.g.a. toldsnyderi og klager fra Korsør.

Hvor lå Skibsholm Havn? Sikker på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.
Hvor lå Skibsholm Havn? Sikkert på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.

Tekst: Natur & Miljø, Vestsjællands Amt
Foto: Brian Dehli

Tude Å-Dal Trampesti

Trampestien gennem Tude Å-dal, er en del af fjernvandrevej E6 som går fra Grækenland til Finland. Stien går først over marker og langs Tude Å, derefter gennem krat og over enge, forbi Pine Mølle, for til sidst at ende ude på Bildsøvej ved Næsby Strand. Vestsjællands Amt skrev følgende om Tude Å-dalen ved Trelleborg.

TUDE Å-DALEN VED TRELLEBORG
Trelleborg – det imponerende borganlæg fra vikingetiden – er strategisk placeret, hvor Tude Å møder Vårby Å. Sammen danner de to åer et naturligt forsvar for borgen mod vest, nord og syd. Den afmærkede natursti følger Tude Å mellem Trelleborg og landevejen Kalundborg- Korsør. Stien er ca. 3,5 km lang. Nogle strækninger er markvej, andre steder går stien gennem mindre farbart terræn. Der er adgang over grøfter og gennem en rørsump via spange. Den besøgende passerer flere kreaturfolde.

Kort fra Vestsjællands Amt, hvor Trampestien gennem Tude Å-dal er markeret.
Kort fra Vestsjællands Amt, hvor Trampestien gennem Tude Å-dal er markeret.

MIDDELALDERDÆMNINGEN VED PINEHULLET
Vest for Pinehullet og Møllesø er en gammel mølledæmning. Pine Mølle bliver første gang nævnt i 1376. Her forærer Dronning Margrethe I møllen til væbneren Niels Drage. Et par hundrede år senere i 1552 nedsætter Christian III en kommission, der skal løse problemer med vandføringen i åen. Den kommer frem til, at møllen kun må stemme vandet op mellem 8.september og 1.maj. I perioden fra 1580 til 1658 går 4 møllere fra møllen “i armod”, og i 1664 er møllen “ganske nedbrudt og øde”. I dag er der ingen spor efter møllen- ud over mølledæmningen.

Oprindelig bliver dæmningen anlagt som vadested over åen. De ældste materialer er fra mellem år 115 og år 325. I 1585 skal mølledæmningen repareres. Her får vi at vide, at der er en “alfar vej” på stedet. Historikere mener, det er landevejen mellem Kalundborg og Korsør, der tales om.

FREDNING
Tude Å-dal, vest for Trelleborg til åens udmunding i Musholm Bugt, blev fredet i 1992.  Det drejer sig om et område på ca.2,1 kvadratkilometer.

Tude Å-dal
Tude Å-dal

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

  • Du må gå på stien fra kl. 7.00 til solnedgang.
  • Du kan ikke bruge kørestol og klapvogn på stien.
  • Du færdes på eget ansvar.
  • Du må ikke tage hund med.
  • Du må gøre ophold mere end 150 meter fra beboelse.
  • I foldene går i sommerhalvåret kreaturer, som normalt er fredelige. Men hold afstand til køer med små kalve og til tyre.
  • Lad være med at smide affald.
Vårby Å og Trampestien løber side om side, bag Trelleborg hvor stien begynder
Vårby Å og Trampestien løber side om side, bag Trelleborg hvor stien begynder

PARKERING OG KØREVEJLEDNING
I Slagelse er der vist fra mod Trelleborg, hvor der er parkering. Herfra fører en sti over Vårby Å til naturstien. Også fra landsbyen Gammel Forlev (se kortet) fører en sti til Vårby Å.

Nær Næstby Strand, hvor turen ender eller starter
Nær Næstby Strand, hvor turen ender eller starter

Naturstiens andet endepunkt er lige syd for Næsby strand ved landevejen Kalundborg-Korsør. Her er der anlagt en lille parkeringsplads til naturstiens gæster.

Tekst: Susanne Jeppesen, Vestsjællands Amt.
Foto: Brian Dehli

Hejninge år 1830 og 1872

I Provincial-Lexikon over Danmark 1830 står der følgende om Hejninge:

Heininge Sogn i Slagelse Herred, Sorøe Amt, ¾ Miil Vest for Slagelse, har 152 Tønder Hartkorn, 16 Gaarde og 8 Huse. Kirken er i meget smuk Stand.

Hejninge år 1808-1860.
Hejninge år 1808-1860.

 

I “Danmark” af L. Both 1872 står der:

Heininge, hvis Præst tillige er residerende Kapellan til Sankt Mikkels Sogn i Slagelse, med Byen Heininge (Hithninge) med Kirke. Sognets Areal udgjør kun 1233 Tønder Land med 152 Tønder Hartkorn. Der gaar altsaa circa 8 1/9 Tønde Land paa Tønde Hartkorn.

I den Spids, som Tudeaa danner med Vaarby Aa i Sognets sydvestlige Deel, ligge Resterne af et Jordværk, der kaldes Trælleborg, og som formodentlig har været en Skandse til Dækning mod Strandhugstmænd, som maaskee pleiede at gjøre Landgang idet nu udtørrede Tjæreby Noer.

Hejninge år 1860-1871.
Hejninge år 1860-1871.

 

I “Kongeriget Danmark” af J.P.Trap. Anden Udgave 1872 står der:

Heininge Sogn, omgivet af St. Mikkels Landsogn, Vemmelev og Stillinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, ½ Mil vest for Slagelse. Sognets sydøstlige Deel gjennemskjæres af Jernbanen. Arealet, 1240 Tønder Land og 55 Tdr. Mose, er en jævn Flade af god Beskaffenhed. I den sydvestlige Deel af Sognet fremtræder spredt et Bakkestrøg, Fortsættelse af det saakaldte Langebjerg, af gruset Beskaffenhed. Tude- og Vaarby-Aaer danne Grændsen mod Vest og tildeels mod Syd. Hartkorn 151 Tønder Ager og Eng.
I Sognet: Byen Heininge med Kirke og Skole. I alt 22 Gaarde, 6 Huse med og 6 uden Jord, hvoraf 15 Gaarde og 4 Huse udenfor Byen.

Indbyggere: 254. Agerdyrkning og Tørveskjær er Hovederhverv. Aaerne er fiskerige, men Fiskeri drives ikke som Næringsvei. Sognet hører under Antvorskov Birks Jurisdiction (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrict, 3die Valgkreds, 2den Udskrivningskreds 318de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Valbygaard.

Heininge Kirkes Skib og Chor er opført af Kampesteen og Mursteen med rundbuede Vinduer og Apsis. Senere tilføiet Taarn og Hvælvinger af Mursteen.

Trelleborg år 1860-1871
Trelleborg år 1860-1871

 

Hvor Tude-Aa og Vaarby-Aa støde sammen, ligger i den derved dannede temmelig spidse vinkel Danmarks største Voldplads fra Oldtiden, Trælleborg, endnu med høje Volde og Spor af en Grav, der har været draget mellem de to Aaløb, saaledes at Volden paa alle sider har været omgivet af Vand. Mellem Graven og Hovedvolden er Spor af en lavere Vold. Ind mod Land, hvor Indgangsporten findes, Har Volden havt sin største Høide, 15-20 Alen; der findes, efter en Indberetning fra 1870, endnu Huller, 5-6 Alen dybe, hvori menes at have været nedrammet Tømmer, som i Tidens Løb er forraadnet. Imod Vandet er Volden deels høi, opført af store Strandsteen med et Alen tykt Jordlag over, deels saa lav, at den høiner sig ubetydeligt over Grunden udenfor Volden, og her findes ligeledes Spor af 3 Aabninger eller Porte, af hvilke den ligefor Landporten kun er 5 Alen over Enggrunden og omtrent i Linie med høieste Vandstand. I Bunden af hver af Portaabningerne mod Vandet, ca. 1 Alen under det nuværende Jordsmon, er fundet og opbrudt en Brolægning, bestaaende af store, flade Kampesteen. I Beretningen gjøres derefter opmærksom paa, at Forsvaret mod Landsiden er det stærkeste og, som det synes med Grund, paastaaes derefter, at Professor T. Becker har havt Uret, naar han har meent, at Borgpladsen har været et Tilflugtssted mod Sørøvere. Det antages tværtimod, at den mægtige Borgplads snarere har været en Søkonges Sæde eller Tilflugtssted. I historiske Beretninger forekommer den ikke. Spor af Muurværk findes aldeles ikke indenfor Volden. Denne er af en aflang-rund Form og kan anslaaes til at have en Peripheri af 760 Alen og et Fladeindhold af ca. 2½ Td. Land. For at bevare dette Oldtidsminde har den nuværende Eier af Valbygaard ved Salget af Trælleborggaard Nr. 2 ved Skjødets Udstedelse gjort det til en absolut Betingelse for Fremtiden, at Voldene ikke maa pløies.

Paa Grændsen af dette Sogn og Vemmelev Sogn passerer Jernbanen Vaarby-Aa over en paa høie Buer anlagt Bro over Aaen og dens Dalstrøg.

Den høire Bredde af Vaarby-Aa ansees som en vigtig militair Stilling mod en ved Korsør landende Fjende.

Teksten er af Helge Christiansen og gengivet fra beboerbladet 2 sogne.