Punkt nummer 8 “Godkendelse af Projekt Tude Ådal “, blev mandag den 5. oktober 2015 anbefalet på mødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Der er tale om et af det største naturgenopretnings projekter på Sjælland, til en pris på over 45 millioner kr., hvoraf staten financierer 32,8 millioner.
TudeAAdal – Projektbeskrivelse 2014
“Tude Ådal projektet er både visionært og modigt. Visionært fordi det er et defineret ønske, at Tude Ådal skal være blandt de væsentligste og mest tilgængelige naturområder i Danmark.
At forbedre havmiljøet ved at reducere udvaskningen af kvælstof til Storebælt med 31 tons kvælstof pr. år.
At skabe bedre afvandingsmuligheder for landbruget ved at nedsætte oversvømmelsesfrekvensen, så der i fremtiden vil være væsentligt længere imellem de perioder, hvor markerne er oversvømmet.
At skabe nye levesteder for dyr og planter ved at etablere et nyt vådområde, der rummer potentialer for dyre- og planteliv. De rette indsatser skaber nye og forskellige naturtyper i området.
At forbedre adgangen til ådalens natur- og kulturværdier ved at bevare og udvikle natur- og kulturværdierne i ådalen så der skabes et autentisk og sammenhængende landskab, der understøtter vikingeborgens placering i ådalen og dermed vandvejen mellem Storebælt og Trelleborg”.
Læs den spændende Projektkbeskrivelse fra efteråret 2014, og Orbicons Teknisk forundersøgelse:
Følgende tekst er fra det hedengangen Vestsjællands Amt, og omhandler de spændende steder langs Tude Å-Dal.
Vårby Å og Tude Å Tude A har oprindeligt efter sammenløbet med Vårby A ved Trelleborg delt sig i to åer. Åerne løb herefter forbi Pine Mølle og gennem Sortensvælg og ud i Vejlen. I 1866 gennemgravedes Næsby Fed, og åløbene blev reguleret, så de efter sammenløbet vest for Trelleborg fik et fælles udløb direkte til Storebaelt.
Tude Å efter sammenløbet med Vårby A.
Pine Mølle Langs Tude Å har i middelalderen ligget 7 mølleanlæg. Et afmølleanlæggene var Pine Mølle. Den nævnes første gang i skriftlige kilder i 1376. Møllen blev aldrig nogen guldgrube og blev nedlagt i 1664, hvor den beskrives som “ganske nedbrudt og øde”. Pine Mølle er speciel ved det enorme dæmningsanlæg, som tydeligt ses herfra mod nordvest. I 1552 får møllen betegnelsen “græsmølle”. En græsmølle lå stille om sommeren til fordel for høslæt i engene omkring åerne. I forlængelse af dæmningen har der været to broer – Sønder Bro ved det sydlige åløb og Goldbro ved det nordlige åløb.
Møllesø med dæmningen som ses i horisonten.
Middelalderdæmningen Det dæmningsanlæg, der ses i dag, er fra middelalderen, men allerede i tidlig vikingetid var der et vadested her. Middelalderdæmningen er bygget i flere omgange og består af to parallelle nord-sydgående volde. Voldene er anlagt på et risgrenlag og er bygget af græstørv.
Om dæmningen oprindeligt er anlagt som mølledæmning, som vejdæmning eller som et fremskudt digeværn mod indtrængende saltvand er ikke fastslået med sikkerhed. Der kan muligvis være tale om en kombination af formål.
“Landevejen” mellem Korsør og Kalundborg kunne med fordel forløbe her så længe broer og sluseværk blev vedligeholdt af hensyn til mølleriet. Efter møllens nedlæggelse flyttes landevejen vestover og passerer åerne ved Sortensvælg. Hvor længe der er broer ved åløbene er uvist. I midten af 1800-tallet ses flere gange stednavnet “feldbroerne” knyttet til passagen. På tidspunktet for reguleringen af Tude Å’s nedre løb i 1866 var der blot et vadested.
Sagn om stedet Vandmøllerne havde ord for at være steder, hvor man levede et frygtelig ugudeligt liv med sviren og sværmen. Mange af dem var en slags smugkroer. Med Pine Mølle skulle det på et tidspunkt have taget en frygtelig ende. En dag, da mølleren sad og drak med sine svirebrødre, fik de den ugudelige tanke at gøre grin med præsten. De sendte derfor bud til præsten med besked om, at han skulle komme og være hos deres gamle bedstemor, som lå for døden. Da præsten indfandt sig, fandt han i stedet for bedstemoderen en so med hovedlin på liggende i sengen. Han forlod skyndsomst stuen, idet han forbandede deres store ugudelighed. Så snart han var kommet udenfor møllegården, begyndte den at synke i den tidligere, nu tørlagte Møllesø. Mere præcist skulle møllegården være forsvundet i det vandhul, der ses syd for dæmningen og som kaldes for Pine Hul.
Det bundløse Pinehul hvori møllegården sank.
Skibsholm Havn Ved Pine Mølle skal ifølge et kgl. brev fra 1574 have ligget en havn ved navn Skibsholm Havn. Havnen har sikkert ikke ligget lige ved Pine Mølle, idet åen ind til møllen har været vanskelig farbar. Havnen har snarere ligget ved åens udløb.
Navnet Skibsholm er ikke bevaret. Nordvest for holmen Tjokholm, som i dag er landfast, findes en rende, som har været kaldt Skudeløbet. Måske har havnen ligget heromkring. Havnen hørte til Slagelse by, men blev nedlagt p.g.a. toldsnyderi og klager fra Korsør.
Hvor lå Skibsholm Havn? Sikkert på det sidste stykke ud mod Næsby, med de mange afvandingskanaler.
Tekst: Natur & Miljø, Vestsjællands Amt Foto: Brian Dehli
Helge Christiansen har gravet dybt i arkiverne, hvor han har fundet en masse spændende historier og sagn omkring Pine Mølle.
Langs Tudeå lå der i middelalderen nogle vandmøller, og den vestligste af disse var Pine Mølle. Den lå, hvor adressen nu er Vejlagervej 21 i Forlev. Området hedder stadigvæk Møllesøen, og en 33 m lang mølledæmning kan endnu tydeligt ses tværs over ådalen.
Dæmning ses tydeligt fra luften, mellem de 2 bebyggelser.
Denne dæmning blev undersøgt i 1973-75 af Tage E. Christiansen fra Nationalmuseet. Ved hjælp af udgravninger og boreprøver blev det konstateret, at den ældste del af volden var fra omkring år 200. Den var opbygget af to volde, der var 3 m brede og 1,5 m høje, og de lå med 15 meters afstand. Underst var der grene og halm, og ovenpå var der lagt firkantede græstørv, som var ca. 50 cm på hver led. De lå med græsset nedad. Mellem disse volde var der lagt fyld uden grene under. Dæmningen blev forhøjet i 800-årene, hvilket må have haft betydning for Trelleborg. Omkring år 1300 blev dæmningen igen forhøjet, så vandet i Møllesøen kunne drive en vandmølle.
Det ældste brev, der nævner Pine Mølle, er fra 1376, hvor Niels Drage blev ejer af møllen, han var også ejer af to garde i Næsby. Det var også i 1376, at den kun 5-arige Oluf blev kronet i Slagelse som konge over Danmark og Norge. Niels Drage var ikke møller, han var kongelig embedsmand for kong Oluf og hans moder dronning Margrethe. I middelalderbrevene underskriver han sig som justitario nostro.
I Næsby blev der holdt kongeligt retterting i nogle år, og fra 1384 er der bevaret 4 breve, som Niels Drage har skrevet i Næsby for kong Oluf. De er daterede fra 9. februar til 27. marts, og det tyder på, at de har været sneet inde i Næsby den vinter. Kong Oluf har da været 12-13 år gammel, og man kan få den tanke, at han har kælket eller løbet på ski ned ad Trelleborg volde. De ligger kun 500 m fra Næsby.
Der findes et gammelt sagn om en drage, der flyver gennem luften mellem Trelleborg og Oshøj. Oshøj lå på en bakke 32 m over havet på det sted, hvor der nu er en stor losseplads. Sagnet om dragen kan være opstået, fordi man har husket navnet Niels Drage. En søn af ham blev for øvrigt lensmand i Løve.
Møllesø er det store område til venstre for deæningen, og Pinehullet ses ved det sydligste hus.
Et andet sagn fortæller, at hvor Møllesøen og Pinehullet nu er, lå der i gamle dage en stor møllegård. Mølleren og præsten var uvenner, så engang sendte mølleren bud efter præsten, fordi hans gamle mor lå for døden. Præsten kom også og satte sig i halvmørket ved sygesengen. Først da præsten ville til at give den syge sakramentet, hørte han en grynten fra sengen og opdagede, at det var en so, de havde lagt i sengen. Præsten blev forfærdet over denne store ugudelighed, lyste forbandelse over stedet og skyndte sig bort. Straks sank hele gården i jorden, og der opstod en Sø. Præsten havde i skyndingen glemt sin bibel, men den kom sejlende hen til ham på en stol. Et lille uskyldigt barn, der nylig var blevet født på garden, kom også sejlende i sin vugge hen til Præsten. Præsten tog barnet med hjem, og det blev opdraget i præstegarden.
Efter sigende er Pinehullet, hvor møllegarden er sunket, fuldstændig bundløst. Nogle karle bandt engang nogle lange stænger sammen for at måle, hvor dybt der var, men de nåede ikke bunden. Så bandt de nogle flere stænger til og forsøgte igen. Så hørte de en røst fra dybet, som råbte: Prøv bare en tredje gang så skal I nok få at vide, hvor dybt der er! Så turde de ikke prøve mere, og siden har heller ingen andre turdet forsøge.
Vest for Møllesøen ligger Bredning, som før blev kaldt Brejninge, og som sammen med Næsby er nævnt i kong Valdemars jordebog fra 1231. En morsom gammel remse siger, at hvis man står på Oshøj en sommermorgen, så står solen op i Hejninge og går ned i Brejninge, men om vinteren står den op i Bjergby og går ned i Tjæreby!
Området fotograferet fra nordvest.
Pine Mølles nærmeste konkurrent var Store Valby Mølle, og det har nok været brødnid, da Valbymølleren i 1552 påstod, at vandet i Tudeå ikke kunne løbe fra Valby Mølle, når det blev stemmet op ved Pine Mølle. Han forlangte, at Pinemølleren skulle optage stigbordene fra Sankt Valborg Dag til Vor Frues Dag, altså fra 1. maj til 8. september. Det var en alvorlig sag, for derved ville Pine Mølle blive reduceret til en såkaldt græsmølle, som kun måtte male om vinteren.
Året efter, i 1553, afsiger 6 riddersmænd en kendelse: Vandet stod lige på det mærke, de året før havde ladet indhugge på en sten mellem de to broer ved Broholm, når det løb over stigbordet ved Pine Mølle. Den kunne altså ikke skade Store Valby Mølle.
Når kong Frederik 2. boede på Antvorskov Slot, fik han leveret ål fra Bildsøen og fra Pine Møllesø. Men det må være blevet en dårligere forretning at drive Pine Mølle, for i 1576 fik mølleren eftergivet 1 tønde ål årligt, og i 1583 fik han eftergivet 2 tønder mel.
I 1585 giver kongen ordre til, at Løve Herreds bønder skal istandsætte broen ved Pine Mølle, da det er almindelig og alfar vej. Mølledæmningen var på den tid en del af vejen mellem Korsør og Kalundborg, og Stillinge Sogn hørte i gejstlig henseende til Løve Herred helt til 1807. Året efter, i 1586, fik Slagelse Herreds bønder ordre til at istandsætte den søndre bro ved Pine Mølle. Det nødvendige tømmer skulle leveres fra Antvorskov.
I 1600 gav kong Christian 4. ordre til vedligeholdelse af broerne, men i 1664 var Pine Mølle ganske afbrudt og øde efter svenskekrigen. Herefter forfaldt det hele, og der blev lavet et vadested over Tudeå. Det afløstes efterhånden af vejen gennem vejlen og over Næsby Fed.
Teksten er af Helge Christiansen, og har været bragt i 2sogne. Foto: Brian Dehli
Trampestien gennem Tude Å-dal, er en del af fjernvandrevej E6 som går fra Grækenland til Finland. Stien går først over marker og langs Tude Å, derefter gennem krat og over enge, forbi Pine Mølle, for til sidst at ende ude på Bildsøvej ved Næsby Strand. Vestsjællands Amt skrev følgende om Tude Å-dalen ved Trelleborg.
TUDE Å-DALEN VED TRELLEBORG Trelleborg – det imponerende borganlæg fra vikingetiden – er strategisk placeret, hvor Tude Å møder Vårby Å. Sammen danner de to åer et naturligt forsvar for borgen mod vest, nord og syd. Den afmærkede natursti følger Tude Å mellem Trelleborg og landevejen Kalundborg- Korsør. Stien er ca. 3,5 km lang. Nogle strækninger er markvej, andre steder går stien gennem mindre farbart terræn. Der er adgang over grøfter og gennem en rørsump via spange. Den besøgende passerer flere kreaturfolde.
Kort fra Vestsjællands Amt, hvor Trampestien gennem Tude Å-dal er markeret.
MIDDELALDERDÆMNINGEN VED PINEHULLET Vest for Pinehullet og Møllesø er en gammel mølledæmning. Pine Mølle bliver første gang nævnt i 1376. Her forærer Dronning Margrethe I møllen til væbneren Niels Drage. Et par hundrede år senere i 1552 nedsætter Christian III en kommission, der skal løse problemer med vandføringen i åen. Den kommer frem til, at møllen kun må stemme vandet op mellem 8.september og 1.maj. I perioden fra 1580 til 1658 går 4 møllere fra møllen “i armod”, og i 1664 er møllen “ganske nedbrudt og øde”. I dag er der ingen spor efter møllen- ud over mølledæmningen.
Oprindelig bliver dæmningen anlagt som vadested over åen. De ældste materialer er fra mellem år 115 og år 325. I 1585 skal mølledæmningen repareres. Her får vi at vide, at der er en “alfar vej” på stedet. Historikere mener, det er landevejen mellem Kalundborg og Korsør, der tales om.
FREDNING Tude Å-dal, vest for Trelleborg til åens udmunding i Musholm Bugt, blev fredet i 1992. Det drejer sig om et område på ca.2,1 kvadratkilometer.
Tude Å-dal
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Du må gå på stien fra kl. 7.00 til solnedgang.
Du kan ikke bruge kørestol og klapvogn på stien.
Du færdes på eget ansvar.
Du må ikke tage hund med.
Du må gøre ophold mere end 150 meter fra beboelse.
I foldene går i sommerhalvåret kreaturer, som normalt er fredelige. Men hold afstand til køer med små kalve og til tyre.
Lad være med at smide affald.
Vårby Å og Trampestien løber side om side, bag Trelleborg hvor stien begynder
PARKERING OG KØREVEJLEDNING I Slagelse er der vist fra mod Trelleborg, hvor der er parkering. Herfra fører en sti over Vårby Å til naturstien. Også fra landsbyen Gammel Forlev (se kortet) fører en sti til Vårby Å.
Nær Næstby Strand, hvor turen ender eller starter
Naturstiens andet endepunkt er lige syd for Næsby strand ved landevejen Kalundborg-Korsør. Her er der anlagt en lille parkeringsplads til naturstiens gæster.
Tekst: Susanne Jeppesen, Vestsjællands Amt. Foto: Brian Dehli
I Provincial-Lexikon over Danmark 1830 står der følgende om Hejninge:
Heininge Sogn i Slagelse Herred, Sorøe Amt, ¾ Miil Vest for Slagelse, har 152 Tønder Hartkorn, 16 Gaarde og 8 Huse. Kirken er i meget smuk Stand.
Hejninge år 1808-1860.
I “Danmark” af L. Both 1872 står der:
Heininge, hvis Præst tillige er residerende Kapellan til Sankt Mikkels Sogn i Slagelse, med Byen Heininge (Hithninge) med Kirke. Sognets Areal udgjør kun 1233 Tønder Land med 152 Tønder Hartkorn. Der gaar altsaa circa 8 1/9 Tønde Land paa Tønde Hartkorn.
I den Spids, som Tudeaa danner med Vaarby Aa i Sognets sydvestlige Deel, ligge Resterne af et Jordværk, der kaldes Trælleborg, og som formodentlig har været en Skandse til Dækning mod Strandhugstmænd, som maaskee pleiede at gjøre Landgang idet nu udtørrede Tjæreby Noer.
Hejninge år 1860-1871.
I “Kongeriget Danmark” af J.P.Trap. Anden Udgave 1872 står der:
Heininge Sogn, omgivet af St. Mikkels Landsogn, Vemmelev og Stillinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, ½ Mil vest for Slagelse. Sognets sydøstlige Deel gjennemskjæres af Jernbanen. Arealet, 1240 Tønder Land og 55 Tdr. Mose, er en jævn Flade af god Beskaffenhed. I den sydvestlige Deel af Sognet fremtræder spredt et Bakkestrøg, Fortsættelse af det saakaldte Langebjerg, af gruset Beskaffenhed. Tude- og Vaarby-Aaer danne Grændsen mod Vest og tildeels mod Syd. Hartkorn 151 Tønder Ager og Eng. I Sognet: Byen Heininge med Kirke og Skole. I alt 22 Gaarde, 6 Huse med og 6 uden Jord, hvoraf 15 Gaarde og 4 Huse udenfor Byen.
Indbyggere: 254. Agerdyrkning og Tørveskjær er Hovederhverv. Aaerne er fiskerige, men Fiskeri drives ikke som Næringsvei. Sognet hører under Antvorskov Birks Jurisdiction (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrict, 3die Valgkreds, 2den Udskrivningskreds 318de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Valbygaard.
Heininge Kirkes Skib og Chor er opført af Kampesteen og Mursteen med rundbuede Vinduer og Apsis. Senere tilføiet Taarn og Hvælvinger af Mursteen.
Trelleborg år 1860-1871
Hvor Tude-Aa og Vaarby-Aa støde sammen, ligger i den derved dannede temmelig spidse vinkel Danmarks største Voldplads fra Oldtiden, Trælleborg, endnu med høje Volde og Spor af en Grav, der har været draget mellem de to Aaløb, saaledes at Volden paa alle sider har været omgivet af Vand. Mellem Graven og Hovedvolden er Spor af en lavere Vold. Ind mod Land, hvor Indgangsporten findes, Har Volden havt sin største Høide, 15-20 Alen; der findes, efter en Indberetning fra 1870, endnu Huller, 5-6 Alen dybe, hvori menes at have været nedrammet Tømmer, som i Tidens Løb er forraadnet. Imod Vandet er Volden deels høi, opført af store Strandsteen med et Alen tykt Jordlag over, deels saa lav, at den høiner sig ubetydeligt over Grunden udenfor Volden, og her findes ligeledes Spor af 3 Aabninger eller Porte, af hvilke den ligefor Landporten kun er 5 Alen over Enggrunden og omtrent i Linie med høieste Vandstand. I Bunden af hver af Portaabningerne mod Vandet, ca. 1 Alen under det nuværende Jordsmon, er fundet og opbrudt en Brolægning, bestaaende af store, flade Kampesteen. I Beretningen gjøres derefter opmærksom paa, at Forsvaret mod Landsiden er det stærkeste og, som det synes med Grund, paastaaes derefter, at Professor T. Becker har havt Uret, naar han har meent, at Borgpladsen har været et Tilflugtssted mod Sørøvere. Det antages tværtimod, at den mægtige Borgplads snarere har været en Søkonges Sæde eller Tilflugtssted. I historiske Beretninger forekommer den ikke. Spor af Muurværk findes aldeles ikke indenfor Volden. Denne er af en aflang-rund Form og kan anslaaes til at have en Peripheri af 760 Alen og et Fladeindhold af ca. 2½ Td. Land. For at bevare dette Oldtidsminde har den nuværende Eier af Valbygaard ved Salget af Trælleborggaard Nr. 2 ved Skjødets Udstedelse gjort det til en absolut Betingelse for Fremtiden, at Voldene ikke maa pløies.
Paa Grændsen af dette Sogn og Vemmelev Sogn passerer Jernbanen Vaarby-Aa over en paa høie Buer anlagt Bro over Aaen og dens Dalstrøg.
Den høire Bredde af Vaarby-Aa ansees som en vigtig militair Stilling mod en ved Korsør landende Fjende.
Teksten er af Helge Christiansen og gengivet fra beboerbladet 2 sogne.
