Tag-arkiv: Historier af Helge Christiansen

Helge Christiansen har gravet dybt i arkiverne, hvor han har fundet en masse spændende historier og sagn omkring Pine Mølle.

Langs Tudeå lå der i middelalderen nogle vandmøller, og den vestligste af disse var Pine Mølle. Den lå, hvor adressen nu er Vejlagervej 21 i Forlev. Området hedder stadigvæk Møllesøen, og en 33 m lang mølledæmning kan endnu tydeligt ses tværs over ådalen.

Dæmning ses tydeligt fra luften, mellem de 2 bebyggelser.

Denne dæmning blev undersøgt i 1973-75 af Tage E. Christiansen fra Nationalmuseet. Ved hjælp af udgravninger og boreprøver blev det konstateret, at den ældste del af volden var fra omkring år 200. Den var opbygget af to volde, der var 3 m brede og 1,5 m høje, og de lå med 15 meters afstand. Underst var der grene og halm, og ovenpå var der lagt firkantede græstørv, som var ca. 50 cm på hver led. De lå med græsset nedad. Mellem disse volde var der lagt fyld uden grene under. Dæmningen blev forhøjet i 800-årene, hvilket må have haft betydning for Trelleborg. Omkring år 1300 blev dæmningen igen forhøjet, så vandet i Møllesøen kunne drive en vandmølle.

Det ældste brev, der nævner Pine Mølle, er fra 1376, hvor Niels Drage blev ejer af møllen, han var også ejer af to garde i Næsby. Det var også i 1376, at den kun 5-arige Oluf blev kronet i Slagelse som konge over Danmark og Norge. Niels Drage var ikke møller, han var kongelig embedsmand for kong Oluf og hans moder dronning Margrethe. I middelalderbrevene underskriver han sig som justitario nostro.

I Næsby blev der holdt kongeligt retterting i nogle år, og fra 1384 er der bevaret 4 breve, som Niels Drage har skrevet i Næsby for kong Oluf. De er daterede fra 9. februar til 27. marts, og det tyder på, at de har været sneet inde i Næsby den vinter. Kong Oluf har da været 12-13 år gammel, og man kan få den tanke, at han har kælket eller løbet på ski ned ad Trelleborg volde. De ligger kun 500 m fra Næsby.

Der findes et gammelt sagn om en drage, der flyver gennem luften mellem Trelleborg og Oshøj. Oshøj lå på en bakke 32 m over havet på det sted, hvor der nu er en stor losseplads. Sagnet om dragen kan være opstået, fordi man har husket navnet Niels Drage. En søn af ham blev for øvrigt lensmand i Løve.

Møllesø er det store område til venstre for deæningen, og Pinehullet ses ved det sydligste hus.

Et andet sagn fortæller, at hvor Møllesøen og Pinehullet nu er, lå der i gamle dage en stor møllegård. Mølleren og præsten var uvenner, så engang sendte mølleren bud efter præsten, fordi hans gamle mor lå for døden. Præsten kom også og satte sig i halvmørket ved sygesengen. Først da præsten ville til at give den syge sakramentet, hørte han en grynten fra sengen og opdagede, at det var en so, de havde lagt i sengen. Præsten blev forfærdet over denne store ugudelighed, lyste forbandelse over stedet og skyndte sig bort. Straks sank hele gården i jorden, og der opstod en Sø. Præsten havde i skyndingen glemt sin bibel, men den kom sejlende hen til ham på en stol. Et lille uskyldigt barn, der nylig var blevet født på garden, kom også sejlende i sin vugge hen til Præsten. Præsten tog barnet med hjem, og det blev opdraget i præstegarden.

Efter sigende er Pinehullet, hvor møllegarden er sunket, fuldstændig bundløst. Nogle karle bandt engang nogle lange stænger sammen for at måle, hvor dybt der var, men de nåede ikke bunden. Så bandt de nogle flere stænger til og forsøgte igen. Så hørte de en røst fra dybet, som råbte: Prøv bare en tredje gang så skal I nok få at vide, hvor dybt der er! Så turde de ikke prøve mere, og siden har heller ingen andre turdet forsøge.

Vest for Møllesøen ligger Bredning, som før blev kaldt Brejninge, og som sammen med Næsby er nævnt i kong Valdemars jordebog fra 1231. En morsom gammel remse siger, at hvis man står på Oshøj en sommermorgen, så står solen op i Hejninge og går ned i Brejninge, men om vinteren står den op i Bjergby og går ned i Tjæreby!

Pine Mølles nærmeste konkurrent var Store Valby Mølle, og det har nok været brødnid, da Valbymølleren i 1552 påstod, at vandet i Tudeå ikke kunne løbe fra Valby Mølle, når det blev stemmet op ved Pine Mølle. Han forlangte, at Pinemølleren skulle optage stigbordene fra Sankt Valborg Dag til Vor Frues Dag, altså fra 1. maj til 8. september. Det var en alvorlig sag, for derved ville Pine Mølle blive reduceret til en såkaldt græsmølle, som kun måtte male om vinteren.

Året efter, i 1553, afsiger 6 riddersmænd en kendelse: Vandet stod lige på det mærke, de året før havde ladet indhugge på en sten mellem de to broer ved Broholm, når det løb over stigbordet ved Pine Mølle. Den kunne altså ikke skade Store Valby Mølle.

Når kong Frederik 2. boede på Antvorskov Slot, fik han leveret ål fra Bildsøen og fra Pine Møllesø. Men det må være blevet en dårligere forretning at drive Pine Mølle, for i 1576 fik mølleren eftergivet 1 tønde ål årligt, og i 1583 fik han eftergivet 2 tønder mel.

I 1585 giver kongen ordre til, at Løve Herreds bønder skal istandsætte broen ved Pine Mølle, da det er almindelig og alfar vej. Mølledæmningen var på den tid en del af vejen mellem Korsør og Kalundborg, og Stillinge Sogn hørte i gejstlig henseende til Løve Herred helt til 1807. Året efter, i 1586, fik Slagelse Herreds bønder ordre til at istandsætte den søndre bro ved Pine Mølle. Det nødvendige tømmer skulle leveres fra Antvorskov.

I 1600 gav kong Christian 4. ordre til vedligeholdelse af broerne, men i 1664 var Pine Mølle ganske afbrudt og øde efter svenskekrigen. Herefter forfaldt det hele, og der blev lavet et vadested over Tudeå. Det afløstes efterhånden af vejen gennem vejlen og over Næsby Fed.

Teksten er af Helge Christiansen, og har været bragt i 2sogne.
Foto: Brian Dehli

Hejninge Sogn

Hejninge år 1830 og 1872

2. februar 2015 Brian Dehli

I Provincial-Lexikon over Danmark 1830 står der følgende om Hejninge:

Heininge Sogn i Slagelse Herred, Sorøe Amt, ¾ Miil Vest for Slagelse, har 152 Tønder Hartkorn, 16 Gaarde og 8 Huse. Kirken er i meget smuk Stand.

I “Danmark” af L. Both 1872 står der:

Heininge, hvis Præst tillige er residerende Kapellan til Sankt Mikkels Sogn i Slagelse, med Byen Heininge (Hithninge) med Kirke. Sognets Areal udgjør kun 1233 Tønder Land med 152 Tønder Hartkorn. Der gaar altsaa circa 8 1/9 Tønde Land paa Tønde Hartkorn.

I den Spids, som Tudeaa danner med Vaarby Aa i Sognets sydvestlige Deel, ligge Resterne af et Jordværk, der kaldes Trælleborg, og som formodentlig har været en Skandse til Dækning mod Strandhugstmænd, som maaskee pleiede at gjøre Landgang idet nu udtørrede Tjæreby Noer.

I “Kongeriget Danmark” af J.P.Trap. Anden Udgave 1872 står der:

Heininge Sogn, omgivet af St. Mikkels Landsogn, Vemmelev og Stillinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, ½ Mil vest for Slagelse. Sognets sydøstlige Deel gjennemskjæres af Jernbanen. Arealet, 1240 Tønder Land og 55 Tdr. Mose, er en jævn Flade af god Beskaffenhed. I den sydvestlige Deel af Sognet fremtræder spredt et Bakkestrøg, Fortsættelse af det saakaldte Langebjerg, af gruset Beskaffenhed. Tude- og Vaarby-Aaer danne Grændsen mod Vest og tildeels mod Syd. Hartkorn 151 Tønder Ager og Eng.
I Sognet: Byen Heininge med Kirke og Skole. I alt 22 Gaarde, 6 Huse med og 6 uden Jord, hvoraf 15 Gaarde og 4 Huse udenfor Byen.

Indbyggere: 254. Agerdyrkning og Tørveskjær er Hovederhverv. Aaerne er fiskerige, men Fiskeri drives ikke som Næringsvei. Sognet hører under Antvorskov Birks Jurisdiction (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrict, 3die Valgkreds, 2den Udskrivningskreds 318de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Valbygaard.

Heininge Kirkes Skib og Chor er opført af Kampesteen og Mursteen med rundbuede Vinduer og Apsis. Senere tilføiet Taarn og Hvælvinger af Mursteen.

Hvor Tude-Aa og Vaarby-Aa støde sammen, ligger i den derved dannede temmelig spidse vinkel Danmarks største Voldplads fra Oldtiden, Trælleborg, endnu med høje Volde og Spor af en Grav, der har været draget mellem de to Aaløb, saaledes at Volden paa alle sider har været omgivet af Vand. Mellem Graven og Hovedvolden er Spor af en lavere Vold. Ind mod Land, hvor Indgangsporten findes, Har Volden havt sin største Høide, 15-20 Alen; der findes, efter en Indberetning fra 1870, endnu Huller, 5-6 Alen dybe, hvori menes at have været nedrammet Tømmer, som i Tidens Løb er forraadnet. Imod Vandet er Volden deels høi, opført af store Strandsteen med et Alen tykt Jordlag over, deels saa lav, at den høiner sig ubetydeligt over Grunden udenfor Volden, og her findes ligeledes Spor af 3 Aabninger eller Porte, af hvilke den ligefor Landporten kun er 5 Alen over Enggrunden og omtrent i Linie med høieste Vandstand. I Bunden af hver af Portaabningerne mod Vandet, ca. 1 Alen under det nuværende Jordsmon, er fundet og opbrudt en Brolægning, bestaaende af store, flade Kampesteen. I Beretningen gjøres derefter opmærksom paa, at Forsvaret mod Landsiden er det stærkeste og, som det synes med Grund, paastaaes derefter, at Professor T. Becker har havt Uret, naar han har meent, at Borgpladsen har været et Tilflugtssted mod Sørøvere. Det antages tværtimod, at den mægtige Borgplads snarere har været en Søkonges Sæde eller Tilflugtssted. I historiske Beretninger forekommer den ikke. Spor af Muurværk findes aldeles ikke indenfor Volden. Denne er af en aflang-rund Form og kan anslaaes til at have en Peripheri af 760 Alen og et Fladeindhold af ca. 2½ Td. Land. For at bevare dette Oldtidsminde har den nuværende Eier af Valbygaard ved Salget af Trælleborggaard Nr. 2 ved Skjødets Udstedelse gjort det til en absolut Betingelse for Fremtiden, at Voldene ikke maa pløies.

Paa Grændsen af dette Sogn og Vemmelev Sogn passerer Jernbanen Vaarby-Aa over en paa høie Buer anlagt Bro over Aaen og dens Dalstrøg.

Den høire Bredde af Vaarby-Aa ansees som en vigtig militair Stilling mod en ved Korsør landende Fjende.

Teksten er af Helge Christiansen og gengivet fra beboerbladet 2 sogne.

Naturen i Hejninge

Hundredårigt træ i Hejninge

20. januar 2015 Brian Dehli

Her får du historien om den gamle hestekastanje, der står plantet smukt i gården ved Trelleborg Friskole.

Den smukke hestekastanje ved Trelleborg Friskole januar 2015.

Ved Trelleborg Friskole i Hejninge står der et gammelt kastanjetræ. Det blev plantet lørdag den 17. april 1912, så det er nu over 100 år gammelt. Det var lærer Hans Peter Rasmussen, der plantede træet på gårdspladsen i Hejnínge Skole. Skolen var blevet bygget i 1911 efter tegning af arkitekt Strøm-Teísen. Lærer Rasmussen var lærer i 40 år i Hejninge Skole fra 1890 til 1930. Først 21 år i den gamle skole, der lå ved kirken, og resten af tiden i den ny skole.

Når det er muligt at sætte en nøjagtig dato for plantníngen af træet, skyldes det, at lærer Rasmussen har fortalt, at det foregik samme dag, som der var total solformørkelse i Danmark. Det er noget, som sjælden sker, og det har været en stor oplevelse for skolebørnene. I en gammel dagbog kan vi læse om formørkelsen:

”Aviserne havde nogen tid før bebudet noget meget sjældent paa vore Breddegrader, nemlig en total Solformørkelse. Vi havde så godt Som alle sammen anskaffet os Glasstumper. Dem havde Vi tidligt paa dagen fået røgfarvet, og nu ventede vi i Spænding paa, at det skulle ske.

Det blev en uforglemmelig Oplevelse. Det Var en straalende Solskinsdag, og ganske langsomt mørknedes det. Den stærke fuglekvidren fra de mange Træer forstummede ganske langsomt for efterhaanden at tie fuldstændigt. Den første sorte Stribe Viste sig i Kanten af Solen, og ganske langsom blev Solen dækket af Maanens Skygge, og Mørket blev totalt. Imens stirrede Vi gennem de røgfarvede Glas paa det ejendommelige Fænomen, saalænge det varede. Det blev saa, mørkt, at enkelte Stjerner tegnede sig ganske tydeligt paa Himmelen.

Efterhaanden blev Formørkelsen mindre, og Solen kom ganske langsomt til Syne igen. De første smaa Fuglepip begyndte at lade sig høre, og snart lød en tusindtallig jublende Fuglesang fra de mange Struber.”

Af Helge Christiansen 2014 og teksten har været bragt i 2Sogne, oktober 2014.
Foto: Brian Dehli

Kastanjen ved Trelleborg Friskole maj 2015

Den gode Historie

Hejninge Mølle

13. december 2014 Brian Dehli

Frem til 1930’erne, havde Hejninge sit eget bageri med egen mølle bag Strandvejen 134.

Et af de få billeder der eksistere af Hejninge Mølle.

Hejninge mølles historie går tilbage til 1874, hvor møller Peder Hansen fra Vandfaldsmølle i Buerup sogn købte matr. nr. 11 b af Hejnnge og opførte en hollandsk vindmølle. Sælgeren af ejendommen var skolelærer J. O. Falkenskjold i Hejninge. Han havde købt den i 1852, da Langagergård blev udstykket.

Folketællingen 1890 kan oplyse en del om møllerfamilien: Møller Peder Hansen var 50 år og født i Sandager på Fyn. Hans kone Henriette Dorthea Frahm var 54 år og fra Rieseby i Slesvig. Deres to ældste børn Frederikke på 21 år og Hans på 20 år var født på Vandfaldsmølle, og den yngste søn Carl på 14 år var født på Hejninge mølle. Desuden var der ansat en 25-årig møllersvend, en 16-årig karl og en 14-årig pige.

Først på året i 1900 blev møllen solgt til møller Valdemar Larsen fra Hyllinge. I folketællingen fra 1901 kan man se, at der nu også var indrettet bageri. Møller Larsen var født i 1876 i Vallensved, og hans jævnaldrende kone Emma Andersen var født i Ottestrup. De havde ingen børn i 1901, men der var 5 personer ansat: En møllersvend, en bagersvend, to unge karle og en 13-årig pige, Anna Andersen. Møller Larsen blev senere forpagter på Saltø mølle. Den næste ejer af Hejninge mølle blev bager og møller Vilhelm Harder fra Slagelse (1856-1934). Han blev gift med Kristine Flor fra Havrebjerg (1859-1964), og de blev bageriforpagtere ved Kirke Stillinge Mølle før 1890. I 1894 købte de Tårnhøj Mølle på Kirke-Stillinge mark, som de havde indtil 1904, hvor de flyttede til Næsby. Hejninge mølle og bageri købte de i 1907.

Hejninge Mølle Dampbageri, telefon nr. 13.

I 1914 overdrog Vilhelm Harder virksomheden til deres søn Knud Harder (1892-1974). Han blev i 1915 gift med Margrethe (1894-1966), der var Jørgen Larsens datter fra Haldagergård i Hejninge. De blev de sidste møllerfolk i Hejninge. Mølleriet var helt ophørt, da bogen Danske Møller udkom i 1934.

Møllegården, Strandvejen 134 set fra luften. Bag bygningerne øverst til højre, ses pladsen hvor møllen lå.

Først var der knækket en vinge, og senere blev de andre vinger pillet ned. Ved siden af vindmøllen var der også en motormølle, så vindmøllen fik lov til at stå uden vinger, til den blev revet helt ned og tømmeret anvendt til en ny lade i 1936. Bageriet blev nedlagt i 1949, hvorefter Knud Harder fortsatte med at drive landbruget, indtil han solgte Hejninge møllegård ca. 1958.

Teksten er skrevet af af Helge Christiansen.

By og land ved Trelleborg